Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 315
Som nævnt foretog Vistopen en Reise ned til Betsileo;
Borgen og Rosaas fulgte ham. Biskopen besøgte alle tre Sta
tioner og gjorde desuden en liden Tur hen til Menabk. Det
stemt Udtryk i en klar og utvetydig, af begge Parter underskrevet Reso
lution. Imidlertid kau det dog ueppe have undgaaet Lnndouernes Op
mærksomhed i hint Mode, at deres Utringer af vor Biskop bleve opfat»
tede som eu ludgaaeu paa hans Forslag, og da siulde vel den fulde Oprigtig
hed kravet, at de itide havde protesteret imod en saadan Opfatning, naar
de ikke delte den. Men det er vel desvarre saa, at vi alle uuder saa»
danuc Forhandlinger gjerne fristes til at blive mere „diplomatiske", end
vi ellers som Christne og Mennesker snste — til Skade for Sinceriteten.
Men hvordan det nn end kan forholde sig med denne i mere formelle
Hensyn begruudede „Misforstaaelse", saa er det ialfald upaatvivleligt, at
hele A and en og Stemningen hos Londonerne i Forhold til os og
vor Mission var bleven en anden i 1869, end den var ved Msdet i
1867. Hertil bidrog efter min Mening navnlig to Ting:
1) I Begyndelsen havde man mere anseet os for „uskyldige" — men,
da i 1869 cu hel Flok nye Missionerer fra Norge paa een Gang kom
herud, blev man engstelig for, at vi stulde gribe erobreude om os paa
en for deres Gjerning skadelig Maadc.
2) I Tiden mellem 1367 og 69 var der foregaaet flere Forandringer
paa Madagaskar, der gjorde denne D til en saa haabefuld og tiltræk
kende Missionsmark, at Londonerne nu onsiede at beholde langt større
Stramninger af den som Arbeidsmark for sig selv, end de tidligere havde
tilsigtet. Derfor kom vore Operationer dem nn i Vcien.
Kun saaledes kan det forklares, at de endog imod Slutningen af
1869 tilskrev vort Selskabs Bestyrelse og anmodede den om at tratte sine
Missionerer ganske ud af det af os dengang allerede delvis besatte Va
kinankaratra — hvilket man forresten, af Mangel paa Lokalknndstab,
henlagde til Emerina! Med Hovedbestyrelsens afslaaende Svar herpaa i
Begyndelsen af 1870 endte Forhandlingerne mellem Selskabernes respek
tive Bestyrelser. Den Grændselinie, vi herude kom overeus om i 1871,
vcegrede Londonerdirettsrernc sig ved at gaa ind paa.
Efterhaanden er Forholdet til Londonerne blevet bedre. Dertil have
flere Ting bidraget: Andre Selfiabers — navnlig de Biskopeliges -—
stedse videre Omsiggriben med langt nnndre Hens ynstagen til Londonerne,
end vi have vist, vor stedse bestemt for Dagen lagte oprigtige Mening ikke at
ville drive noget Profelytmageri med vor Neprasentationsstilling i Ho
vedstaden og allermindst modtage i vor Menighed, hvad Andres Kirke
tugt har kastet nd — fremdeles Vort fredelige Samarbeide med Lon
nerne i Bibelrevistonen og vor falles Kamp mod Katholikerne samt en
delig det personlige Samvar med deres Deputatiou fra Hjemmet (vr.
Mullens og Pastor Pillans) i 1873—74 har Alt bidraget Sit til at ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
