Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 319
søgte Tullear, gjorde Visit hos Kong Lohy Maurice og fort
satte saa Reisen nordover langs Kysten. I Kitombo og Mo
randllva gik de og iland. Da Borgen fra Morandava vilde
reise ned til det Indre af Landet, fulgte Borchgrevink med til
en By, Andakahe, hvor de bleve vel modtagne af den dervæ
rende Hovaguvernor. Mazang», sik de ei Anledning til at be
soge. Det Resultat, hvortil Borchgrevink ved denne Underss
gelse kom, var, at Folket, stjønt haardt og stridbart, dog ikke
forekom ham uimodtageligt for Evangeliet, at Befolkningens
Spredthed og idelige Omflakken vistnok vilde volde store Van
skeligheder, at man maatte berede sig paa længe at virke uden
at se Frugt af sin Gjerning, men at der dog laa en Agerfcer
dig til at bearbeides. Han træde imidlertid ei, at det lod sig
gjøre at begynde en Mission blandt Sakalaverne baade af den
Grund, at de Kræfter, man raadede over, tiltrængtes paa den
allerede optagne Arbeidsmark, naar den ordentlig skulde bessr
ges, og fordi et faadant Foretagende sandsynligvis vilde gjøre
Stillingen ligeoverfor Regjeringen endnu vanskeligere. Pastor
Borchgrevink nævner Tullear som det bedste Udgangspunkt for
en Mission. Elieser kom tilbage til Tamatave den 3die Novbr.
Pastor Borgen fortsatte sin Vei fra Andokabs og kom,
stjønt ikke uden Farer, vel frem til Fianarantsoa. De mærke
ligste Byer, han besøgte, var Imahabo, Malarinbimdy og Kala
mavony, hvor der overalt var Hovagarnisoner, og hvor Bor
gen fik Soldater med til Beskyttelse mod Rovere, som paa disse
Kanter fcerdes omkring i store Skarer. Pastor Borgen var
ogsaa af den Anstnelfe, at man for det Første ei burde begynde
nogen Mission blandt Sakalaverne, da Hovaerne sikkert vilde
have imod det; han nævner som tilraadeligt Missionsforsog i
de nævnte Byer, thi det vilde Regjeringen sandsynligvis, og
derfra kunde man mnligens faa Indgang blandt Sakalaverne.
Paa Veien nordover til Sirabs blev Borgen heftig angreben
af Feberen.
Det Resultat var man altsaa kommet til, at man fremde
les maatte holde paa den Mark, man havde optaget, og det
gjaldt nn at vinde en saavidt fast Stilling, som det lod sig
gjore. Der fortes til den Ende atter Forhandlinger med Lon
donerne, hvis væsentligste Punkter var de Norskes Ret til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
