Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 320
opføre en Kirke i Hovedstaden og Bestemmelse af en Grendse
linie i Betsileo Forend disse Forhandlinger tilendebragtes**)
saa endnu engang vore Missionerer sig om efter et andet Virkefeldt,
nemlig Provindsen Antsianaka i Nord for Imerina. Borchgrevink
og Dahle gjorde en Underssgelsesreise derhen, men fandt, at det
Strsg i alle Henseender stod langt tilbage for den Missions
mark, man havde i Betsileo. Dahle reiste med det samme ned
til Tamatave forat mode sin, Rosaas’s, Nygaards, Pedersens
og Wilhelmsens Forlovede. Desvcerre paadrog Pastor Dahle
sig under det temmelig lange Ophold dernede Feberen, der
har været meget haardnakket.
De Grunde, vore Missionerer anførte for Nodvendighe
den af en Kirke i Hovedstaden, vare vesentlig følgende: En
stor Del af Aaret opholdt Mange fra Menighederne nede i
Betsileo sig i Hovedstaden forat udfore sit Fanompoanaar
beide; enten maatte man have en Gudstjeneste, disse kunde bi
vaane, eller man vilde selvfolgelig resitere, at de gik over til
andre Kirkesamfund. I 1871 havde Pastor Dahle oprettet en
Skole til Uddannelse af indfødte Lærere; disfe maatte, medens
de vare paa Skolen, betjenes med Ord og Sakrament Des
*) Oprindelig var Overenskomstens Indhold dette, at Londonerne sinlde
indromme os hele Betsileoprovindsen og tratte sine Missioncerer nd cif
Fianarantsoa. Til Gjengjæld stnlde vi førsoge at trætte os nd af Ho
vedstaden og gjore Fianarantsoa til Centralpunkt for vor Mission.
Forst da denne imelleni Borchgrevink og mig fra vor og en Deputation
fra deres Side sluttede Overenskomst itte blev godkjendt af deres Fler
hed her, blev den modificeret, derhen, at vi stnlde blive i Hovedstaden
og Sydbetsileo deles mellem os -— altsaa næsten ganske samnie Forlig
son: det nu (i 1876) sluttede. Direktionen i London sagde imidlertid
Nei ogsaa hertil. Kommer an paa, hvad den gjor nu. L. D.
*") Af stor Vigtighed saavel for disse Forhandlinger som for vor hele Hold
ning i Forholdet til Londonerne blev en Resolution, fattet nogle Maa«
neder tidligere samme Aar (1871) paa en Conferents paa Betafo, gaaende
ud paa, at, da Londonerne ingen „aftalt Grændselinie" vilde vide
af („Overenskomsten" med Vistopen om en saadan vilde de jo ikte ved«
staa), saa maatte vi anse os berettigede til at besætte ethvert Strsg, som
ikte allerede var tilstrcrtkelig førssrget, navnlig udenfor Gmerina. Her
efter have vi siden holdt os.
«**) Stolens Gruudlæggelse. med hvilkeu offentlig luthersk Gudstjeneste her
i Hovedstaden først begyndte, forte til en Notev erling mellem mig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
