Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 322
Der har i de 6 Aar, vi nu bestjceftige os med, været ud
foldet en meget rig Virksomhed af vor norske Mission i Hoved
staden. Vi stulle omtale de forskjellige Grene af denne Virk
somhed.
1. Menighedsarbeidet. Det er bekjendt nok, at vore
Missionærers Mening med Oprettelsen af en luthersk Guds
tjeneste i Hovedstaden voesentlig var den, at den skulde repræ
sentere vor Mission, Menigheden der være en Repræsentations
menighed; derfor gik de og villig ind paa Loftet om at
indstrænke sig til en Kirke. Nu ligger det i Sagens Natur,
at en talrig Menighed bedst repræsenterer Missionen, og, omend
man væsentlig har havt Hovedstadsmenigheden for Betsileo
missionens Skyld, saa siger det sig selv, at det havde været
fordelagtigt, om den havde været faa talrig som muligt. Trods
dette have dog vore Missioncerer aldrig lagt an Paa at gjøre
Noget i den Retning. Menigheden er da ogsaa temmelig faa
tallig, og der er ogsaa Faa, som bessge vor Kirke. Menig
hedslemmerne ere sor storste Delen de, som efterhacmden ere
optagne fra Skolerne og Afylerne, dernceft de fra Betsileo,
som opholde sig i Hovedstaden, og Eleverne paa Seminariet,
og endelig de, som af Overbevisning om, at vor Nadverdlære
er den rette, have traadt over til vor Kirke. Pastor Borchgre
vink, fom er Menighedsforstcmder, beklager at have manglet
Tid til at sve privat Sjelesorg i den Udstrcekning, som han
kunde have snstet. I det Hele have de Fleste i det Idre
opfort fig nogenlunde vel; det Acmdens Liv, fom vi kjende fra
Hjemmet, ser man saare lidet af. Hver Dag har været holdt
Gudstjeneste, den første Tid i privat Hus, saa i Skolehuset,
endelig i Kirken; siden Kirken blev fcerdig, er hver Sondag
afholdt 2 Gudstjenester. 14 Voxne og 70 Bsrn ere ved Daa
ben optagne i Menigheden; 35 ere optagne fra andre Kirke
samfund.
Da man havde erholdt Tilladelse til at bygge Kirken, tog
man strax fat paa Arbeidet. Man fik en meget vakkert belig
gende Byggeplads, og allerede.den tsrre Aarstid 1872 begyndte
man at bygge. Pastor Engh kom i den Anledning op til
Hovedstaden. Regntiden maatte man selvfølgelig standse, og
1873 skulde da atter Engh op forat fortsætte; imidlertid blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
