Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 321
uden, Folket i Betsileo og navnlig de indfødte Lærere frem
holdt altid mod Missionærerne, at de Norske ei vare repræ
senterede i Hovedstaden, og det hindrede Folket fra at stutte
sig til dem. Endelig kom man til et Resultat, idet Londoner
missioncererne i et Mode i Novbr. 1871 gik ind paa, at en
Kirke opførtes i Hovedstaden, og at en Delingslinie i Vst og
Vest fastsattes for Sydbetsileos Vedkommende, der nærmere
skulde bestemmes af en dertil nedsat Commite. Nordbetsileo
skulde selvfølgelig fremdeles tilhore den norske Mission. At
Direktsrerne for Londonerselskabet ei approberede disse Bestem
melser, havde ei nogen Indflydelse paa Forholdene i Hoved
staden; Grændselinien i Betsileo blev der derimod intet af.
Nu var det da Opgaven at faa Regjeringens Samtykke
til at bygge Kirken. Efter adskillig Venten og Frygt for, at
det ei vilde lykkes, kom dog i Mai 1872 Regjeringens Tilla
delse. Man har antaget, at dette heldige Udfald for en væ
sentlig Del skyldtes dels de Venner, Lægevirksomheden havde
vundet os, dels Frygten for, at vi — hvad der indirekte var
antydet — skulde gaa til Sakalaverne, om man ved at hindre
os fra at faa en Reprcefentationskirke i Hovedstaden skulde
komme til at umuliggjøre vor Virksomhed i Indlandet. Fra
den Tid har vor Missions ydre Stilling været væsentlig en
anden end for. Regjeringen havde jo paa den mest talende
Mande lagt sin Anerkjendelse af den norske Mission for Dagen.
Det er væsentlig ydre Begivenheder i vor Madagaskar
missions Historie, vi nu en Stund have dvcelet ved. Idet vi
nu mere stulle rette vort Blik paa det egentlige Missionsar
beide, hvis Historie vi med engang ville fore frem til den se
neste Tid, ville vi omtale særstilt Arbeidet i Hovedstaden og
Arbeidet i Betsileo. Et eget Afsnit vil da Beretningerne om
de senere til Missionsmarken komne Missionerer og de Fore
tagender, der staa i Forbindelse dermed, komme til at danne.
Londonerne, der ledte til, at jeg allerede samme Aar i et længere Brev
(tiltraadt ogsaa af vore svrige Missionerer) til deres Direktsrer (senere
aftrykt af disse nachen in extsnLo blandt denne Strids Dokumenter)
udviklede Nødvendigheden af alle de Skridt, vi indtil Dags Dato
have taget i Hovedstaden med Hensyn til vor offentlige Virksomhed her.
L. D.
Madagaskar. II. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
