Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - b) Religiøse Forholde i Nutiden og Udsigter for Fremtiden af Pastor Borchgrevink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 350
De lutherske Menigheder paa Madagaskar ere endnu saa
unge, at inau ikke kan vente, at de stulle indeholde et stort Antal
Individer, fornemmelig naar man tager i Betragtning, at intet
andet i Landet virkende Missionsselstab krcever saa grundig
Undervisning gaaende forud for Daaben som det norske, lige
som ogsaa Kirketugten her ssges haandhævet strengere end hos
noget andet af de paa Aen virkende Selskaber. Ikkedestomindre
vil den Statistik, som paa et andet Sted gives over den norske
Missions Virksomhed paa Madagaskar, udvise et ikke saa ganske
ringe Antal Menighedslemmer, der, om Man vilde jaget efter
Masferne, kunde været førsget til det -Mangedobbelte. For
resten har det ikke saameget været de norske Missionærers For
haabning at kuune faa indlemmet en stor Mængde af Befolk
ningen i deres Menigheder, som meget mere ved at tilstræbe et chri
steligt Liv i sine Menigheder at virke som et Salt i den store
forraadnende Masse, der med christent Navn fornægter Christi
Kraft. Som bekjendt er det Feldt, hvor den norske Mission
virker, den nordlige og vestlige Del af Betsileo samt Antana
narivo.
Kvcekernes Missionsvirksomhed paa Madagaskar maa
slaaes ganske sammen med Londonerselskabets, da de ganske have
opgivet sine Eiendommeligheder’og arbeide i fuldstændig ydre
og indre Harmoni med det nævnte Selskab. De have med stor
Flid lagt sig paa Skoleundervisningen saavel for den mandlige
som kvindelige Befolkning. Ligesaa drive de en stor Virksomhed
ved Trykning og Salg af Boger.
Ligeoverfor alle disfe forskjellige Bekjendelser har Regje
ringen paa en Maade hcevdet Religionsfrihedsprincipet, idet
den i offentlige Kabarer om Gudsdyrkelsen erklærer, at Tilbe
delsen stal være fri, naar man blot slutter sig til en af de
existerende Former for christelig Gudsdyrkelse. Dog kan det
ikke undgaaes, at mægtige Stormænd privatim udsve adskilligt
Tryk til Fordel for det Parti, Vedkommende snster at begnnstige.
Regjeringen selv har endnu ikke erklæret sig for nogen af de
forskjellige Bekjendelser, uden forfaavidt fom den hidindtil har
fulgt den Form for Gudstjenesten, fom er almindelig i de inde
vendentiste Menigheder. Nogen.Statskirke med formuleret Be
kjendelse og Kirkeorden er endnu ikke etableret. Det er muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
