Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - b) Religiøse Forholde i Nutiden og Udsigter for Fremtiden af Pastor Borchgrevink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 351
at Regjeringen ikke snster at stutte sig nøiagtigt til nogen af
de existerende Bekjendelser, men helst vil fan istand noget Nyt,
som den sinder kan passe bedst med Landets Forholde.
Men hvordan er nu Tilstanden blandt den store Masse,
der endnu ikke engang i Navnet har antaget Christendommen,
men lever uden at have ladet sig paavirke af den senere Tids
christelige Vevægelse? Blandt denne store Skare Hedninger
er Tilstanden noget forskjellig, eftersom de staa under Hovare
gjeringens Herredomme eller udenfor samme. For deres Ved
kommende, der hore til Hovariget, er nemlig Afgudsdyrkelsen
under streng, Straf forbudt, hvorfor de ikke lamgere aabenlyst
tsr drive sit gamle Boesen, medens de uafhamgige Stammer
naturligvis intet Baand have paa sig i saa Henseende, men
uhindrede udsve Forfædrenes religisse Skikke. Her stal ikke
nsiere gaaes ind paa disse Skikke og den med samme i For
bindelse staaende hedenske Afgudsdyrkelse, da de, saavidt de ere
kjendte, ville have faaet sin Bestridelse paa et andet Sted. Der
imod maa den religisse Tilstand blandt Hedningerne inden Ho
variget kortelig omtales.
Som allerede nævnt ere disse ved Kongebud hindrede fra
at fortsætte den aabenbare Afgudsdyrkelse. De have altsaa kun
2 Veie at staa ind paa, enten virkelig at lade Afgudsdyrkelsen
fare eller fortsoette den i Hemmelighed. En hel Del af dem
havde ikke mere Tro paa eller Hengivenhed for sine Fædres
Guder, end at de med største Beredvillighed overgave dem til
Ilden, da BudA kom, at de skulde bramdes. Men, efter at
deres Guder ere brændte, fole de dog, forfaavidt de ikke for
Alvor stutte sig til Christendommen (hvad vistnok kuu er Til
faldet med de Fcerreste), at de ikke saa ganske kunne lssrive
sig fra Fædrenes Tro. De beholde derfor endnu Fædrenes
religisfe Forestillinger, om de end have ladet den direkte Af
gudsdyrkelse fare. Lade de af Frygt for Dronningens Bud
sine Afguder og Tryllemidler fare, saa ytrer dog deres Overtro
sig Paa andre Maader, scerligt ved en stor Mistillid til Alt,
hvad der hamger sammen med Christendommen. I mange af
deres Forretningers Udførelse lade de sig endnu lede af „Dag
vælgen, , Agten paa Fugleflrig etc." Naar de blive syge, soge
de i Regelen først hen til de indfødte Dottorer, de saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
