Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - I. Supper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og mindre Fisk, er den mager og lidet nærende^
tages mere Fisk og mindre Vaud. Kjødkraft eller
gode Kjød- og Fiskeben er en god Hjælp til at gjøre
Fiskesuppen mere nærende og smagelig, . og bedst
vasfer hertil Sod eller Kraft af Kalvekjød. Den
bedske Fiskesuppe koges pau Lax, Orret, Makrel, Kolje
(Hyse), Lange, Aal og Sild; Torsk og Hvitting ere
ikke meget tjenlige, og as disse maa derfor tages
meget, naar der ikke er anden Kraft til Hjælp. Det^
som ikke bruges op til Eftermad, kan nyttes til
Fi-skesalat eller plukkefisk.
Hoveder, Finner og de benede Dele af Fisken
give mest Krast. Ved at koge flere Slags Fisk
fam-men, faaes den bedste Suppe; hvor der er godt for
Oskers og Muslinger, give disse baade kraftig og
god Smag, om de koges med.
Til Suppe fæltes Fisken^ paa med lidt Salt
og koldt Vand, og af dette maa man ikke tage
for-meget; er det forlidet, kan man heller spæde med
kogende Vand siden. Naar Fisken er taget op og
Suppen silet, sættes den paa igjen og jævnes mied
en Aakosk af Mel og fød eller sur Mælk.
^aa Fiskesuppen kan man, ester Aarstiden og
Lejligheden, have forskjellige Slags Nødder og Grønt;
almindeligst brnges smaahakket Græsløg samt
smaa-skaaren Syre og Portulakblade, Gulerødder, nye Næ-
per, æbleskiver eller Asparges; andre Steder bruger
man Bladroser as Agersalat (^levi^nell^ GlitG^
vi^) og de indvendige krøllede Blade af den
almin-delige Salat, Selleri, Pilleerter, poteter, Angelica-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
