Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling. Opskrift paa forskjellige Retter - V. Retter af Grønt og Rodvæxter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^77
dem og derpaa koges Kaalen til den er mør og spises
som den er, eller lages til somnedensor; men da baade
Lugten og Smagen af Smør- og Mælkefyren, fom
findes i Kaalsaften, for mange Mennesker er modbydelig,
ja utaalelig, faa er det her, hvor man ikke er vant
ved denne Ret, bedst at lage den saaledes.
179. Stuvet Surkaal. Naar Saften er klemt
vel ud af Kaalen, beiges kogende Vand over dem og
naar den bar staaet lidt med dette, trykkes det godt ud
i et Dørslag; vil man have den stramme Kaalfmag
endda bedre ud, kan Kaalen forvælles, og Vandet
der-paa krystes vel ud af den. I Smor elier Fedt brunes
en Spifeske hakket Løg; hertil sætles en dyb Tallerken
Kaal, et Glas Hvidvin eller lidt Eddik og Vand, et
Par tyndt opskivede ^Ebler, lidt Kjodkrast eller
Stege-sauce og lidt Sukker; naar dette bar kogt en Stund,
drysses over 1 Ske Mel, bvorpaa det koges et Kvarter
til. Surkaalen kan ogsaa lages alene med lidt Fedt,
Mel og Vand. Den spises almindelig til stegt Vildt
og sed Mad, som Flæsk, røget Skinke, Ribbensteg, Gaas,
^EndeU Stege- og Medisterpolser m. m. og er en as de
sundeste og billigste Grønreiter, Det er ogsaa den
Vin-ding ved den, at Kaalen saaledes kan bolde fig aarvis.
(Se foran Side 63), Den kan ogsaa bruges til
Kaal-suppe paa samme Maade som Hvidkaal og blioer som
saadan udmærket.
180. Blomkaal. Naar Blomskiverne eller den
smaakrollede ligesom ystede Del af Blomkaalen er rigtig
hvid og tæt og ikke gjennemvoxet med grønne Blade,
er den god; berefter retter Værdien fig og ikke faameget
efter Størrelsen.
18^. Stuvet Blomkaal. Kaalen renskes vel
for Smaablade, Iosekier og Krvb mellem Blomskiverne,
og den haarde Hud, fom dækker Stilken fkrælles af;
det, fom ikke er mort, skjæres væk. Den skylles vel i
stærkt Saltvand, men vandes ikke, og sættes paa med
^dliei. 1 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
