Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - V. Bidrag til at kjende de nordiske Fjeldmassers tredie Svite, af M. Keilhau. 1. Exkursioner om Christiania - Egeberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
HER” Koilhot om: de-nårdiske
Skikkelser finder man den samme Bergart oftere ved
at fölge Bergsiden op imod Tveten; jeg har truffet
den med Druser af Bergkrystal og Amethyst, og med
Hornblænde som en Syenit; under Tveten er saavel
den hornsteenagtige Grundmasse — hvortil hiin splint»
rige Qvarts gaaer over — som ogsaa Feldspathikry-
stallerne farvede af en Mængde Okker. Imellem
Alunværket og Skiferbruddene udhæve disse paahvæl»
vede Porphyrmasser sig saa tydeligen paa Bergets
Relief, at de, især under en vis Belysning, endog kun-
ne iagttages paa Höiderne vestenfor Christiania,
Til Egeberg hörer endnu en fjerde Bergart, som
Ingen tilforn har observeret. Det er en ganske for
sig selv, umiddelbar paa Gneisberget liggende Por-
phyrmasse, som strækker sig omtrent i Nord og Syd
mellem Kongeveien og Varden, og paa den temmelig
flade Berghöide danner en liden selvstændig Berg-
ryg (Rabbe, Bergrab). Den hörer ikke til hiin
ovenfor nævnte Porphyr, men til den, som v. Buch
har beskrevet under Naynet Rhombeporphyr, af hvil-
ken lignende Smaaberge ofte forekomme nede i Chri-
stianiadalen paa Leerskifer og Kalk, og hvoraf uhyre
Masser ere leiede paa de vesilige Berges Syenit, —
Ahombeporphyren paa Egeberg er i Midten af sin
Brede meget krystallinsk , de store Feldspathrhomber
ligge i en Hovedmasse, hvori man med blotte Oine
adskiller Korn af forskjellig Art — Qvarts, Hornblæn-
de og Feldspath; men denne yderst fiinkornige Blan-
ding bliver mod Udkanterne af det lille Porphyrberg,
hvor det berörer Gneisen, meer og meer tæt, og au-
tager et basaltisk Udseende, hvorved dog altid Feld-
spathrliomberne bevare sig lige krystallinske. Her i
Udkanterne bemærker man store Gneisblokke indvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
