Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3 Hefte - II. Den sandsynligste Forklaringsmaade af det forhen varmere Klimat i Egne, der nu ere koldere, og af Vandets oftere forandrede Höide over Jordoverfladen, af E. F. F. Chladni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klimatiske Forandringer. 29
synligvis lære os, ligesom de vel ogsaa ville give os
nærmere Oplysning om Fixstjernernes eiendommelige
Bevægelser. Efter al Analogie maa der dog vel ogsaa
have fundet Forandringer Sted saavel i Lys som Var-
me hos den Fixstjerne, hvilken vi kaldeSol, og som-sand-
synligen er en af de smaae, saa at de ni mindre op-
varmede Egue udenfor Vendekredsene maae ved en
stærkere Solstraalernes Virkning have havt Beqvem-
hed til at beboes af saadanne Planter og Dyr, til hvil
ke man nu ikkun i tropiske Egne finder noget Lignen-
de, I det Smaae viser sig allerede deri hurtigt paa hin-
anden fölgende Forandringer af Solstraalernes Inten-
sitet *), at, som ogsaa Lichtenberg paa anförte Sted be-
mærker, tungtflydende Materier i Fokus af et Brænd-
glas eller Brændspeil ofte blive snart faste, snart fly-
dende uden nogen mærkelig Forandring i Atmosphæren,
Forandringerne i Vandets Höide paa vor Jord have
Nogle meget unaturligen sögt at forklare ved dets Ind-
strömmen i Huulheder, som forhen vare tomme,
men hvorved det ei vilde kunne begribes, hvorledes
Vandet oftere i lange Tidsrum igjen skulde være kom-
men ud og ind. Nogle, f. Ex. Whiston, have villet
ansee en Komet eller dens Hale for Aarsagen til en
saadan Forögelse i Vandets Höide, men denne vilde,
*) Overhovedet synes ingen Strömning eller nogen den-
ne lignende Naturvirkning at foregaae stedse eensfor-
mig, saaledes som det f. Ex. bemærkes ved strömmen-
de Flnida, eller ved en Flammes Brænden og ved den
galvaniske Elektricitet, ved hvilken Fölelsen, naar man
lader den gjennemströmme 08, lærer , at denne Gjen=
nemströmning ei skeer ensformig, men mere stödvis, med
uophörlige Forstærkninger og Svækkelser i Intensitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
