Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3 Hefte - II. Den sandsynligste Forklaringsmaade af det forhen varmere Klimat i Egne, der nu ere koldere, og af Vandets oftere forandrede Höide over Jordoverfladen, af E. F. F. Chladni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 | Chladai om Jordklodens
hvilket allerede er bemærket, som et Legeme, der er
yderst löst og kun indeholder meget liden Masse, ei
kunne bevirke noget Saadant, og en oftere Afvexling
i Vandets Höide lader sig derfor ei heller heraf for»
klare, Naturligst er: det vel at forklare - disse som
Kjendsgjerning uomtvivlelige gjentagne Forandringer
i Vandets Höide af en gjennem, et langt ,Tidslöb
vedholdende större Uddunstning eller större Bundfæl-’
ding, : Men nu er Trykket af vor Atmosphære kun ligt
Trykket af en omtrent 52 Fod höi Vandkolonnes; naar
altsaa alt Ponderabelt i samme, saadan som dennu er,
skulde kunne nedfældes som Vand, saa vilde Vandets
Stand paa vor Jord derved ikkun blive omtrent 32
Fod höiere, men ei kunne naae til en saadan Höide,
at Berge, som i Himalaya ’og i de sydamerikanske
Cordillerer, skulde kunne danne sig derunder, Det
Spörgsmaal, hvorfra det meget Vand ved en særdeles
höi Vandstandpunkt er kommen, og hvorhen det ved
en paafölgende Formindskelse af samme igjen er gaaet,
lader sig vel ei godt besvare anderledes, end: fra
det. store Verdensrum og igjen ud isamme, saa atdet
nu ei mere tilhörer vort Jordlegeme. Mange, og for-
nemmelig dent, der ere smittede af den ganske vil»
kaarligt antagne Fordom, at ethvert Verdenslegeme er
noget i og for sig selv Bestaaende, der stedse maa
blive ganske saadant som det éngang er *), saa
/
9 Denne Fordom var vel ogsaa Hovedaarsagen, hvorfor
Saamange i Begyndelsen vægrede sig: saameget for at er-
” kjende meteoriske Masser Nedfalden som en Kjends-
gjerning. G.-A. de Luc har endogsaa (i Biblioth.
britann. Tom, 17, 18 og 19) bragt én saadan Uforan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
