- Project Runeberg -  Magazin for Naturvidenskaberne / 1824 /
24

(1823) [MARC] [MARC] With: Gregers Fougner Lundh, Christopher Hansteen, Hans Heinrich Maschmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - I. Et Besök i Fjeldstuen, 1823, af W. M. Carpelan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 Et Besög i Fjeldstuen

Sneegrændsen; men man seer heller ikke et eneste ungt
Træe af samme Art at fremspire, som engang kunde
erstatte den uddöende Jetteslægt, af hvilken dog end-
nu kun ganske faa havde visnede Dele, og disse
Træer fortleve saaledes sikkerligen - endnu i flere
Sekler.- Mon Klimatet i Norden virkelig er i Afta-
gende? Mange Naturforholde synes at bejae dette *
Spörgsmaal, andre igjen at benegte det, Lave, dverg=
agtige Fjeldbirker ville efterhaanden indtage disse
. Kjæmpefuruers Plads, og Dvergbirken (Betula nana),
her. kaldet Raupe, voxer omkring «dem i frodige Bu-
’sker. Paa hiin Side Roulands Kirke udstrækker en
stor og lav Bergslette sig lige til Möstranden, Om-
endskjöndt dens Höide ikke syntes at overstige den,
vi nu havde passeret, saa var den dog blottet for al
Skov. Hvor dog de klimatiske Forholde, selv paa
saa ringe "Afstand, kunne væte forskjellige! — Fra
Kostvedt droge vi den 15 September opad Totaksöen
paa en Seilbaad, som havde et Seil af uldent Töi,
. Bönderne vare lystue efter at seile; da dé havde
hört tale om, at det gik an at krydse sig frem mod
Vinden, saa vilde de at vi som formeentlig kyndige
Sömænd skulde pröve derpaa. Vi gjorde ogsaa nog-
le Slag, men ei til synderlig Vinding, da Uldseilet
gav sig altfor meget (töiede sig); dog vakte dette
Forsög megen Glæde hos dem. Til den nordre En-
de af Söen regnede man 13 Miil, hvilke jeg endnu
för Middag tilbagelagde; da der i det samme blev
klart Veir tog jeg nogle Circummeridian-Höider paa den
förste udskydende Gruusodde, hvis Polhöide fandtes
at være 599 20" 50”. Næsten en halv Nil derfra
ligger Ureböe, som har sit Navn af den store, höist
mærkyværdige Steenur (Steenras), som man maa pas-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:34:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/magnatur/1824/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free