Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - I. Et Besök i Fjeldstuen, 1823, af W. M. Carpelan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
af W. M. Carpelan. 25
sere inden man kommer did. Den holdes for at
være den störste i Norge, og tilskrives Guden Thor,
som i Vrede slog saa haardeligen i Fjeldet, at denne
uhyre Steensamling rasede ned; men han mistede
ved denne Leilighed sin Hammer, hvilken han længe
sögte efter imellem Stenene, i det han væltede den
ene hid, den anden did, og gjorde da tilsidst det Löf>
te, at han, naar han kundé gjenfinde sin Hammer, |
vilde jevne en Vei over den af ham fremskaffede
Ur, og denne Vei er endnu den eneste fremkomme-
lige Adkomst, man har gjennem Uren. Vi vandrede
saaledes paa Thors Vei en 12 iil 1500 Skridt inden
vi naaede over Uren, snart mellem 30; til 40 Fod
höie Stene, snart opfor og udfor en ujevn Flade;
ei et eneste Græsstraae, eller den mindste Jord til
Fyldning paa Veien, fandtes der, og formodentlig
havde Thor ei heller lovet dette. Ubegribeligt er
det, hvorledes Heste med tunge Byrder og Kreatu-
re kunne vandre herover, men rigtig nok er det
den eneste Adkomst opefter Songa-Elven til de rige
Havnegange. Kun af Sporene efter Hestenes Gliden
paa Stenéne kan man see hvor Veien gaaer, og uden-
for denne er det farligt at vandre mellem de dybe
Huler og store Kolosser, som man ei kan bestige.
Fra Söen seer:Steenuren ud som en Bye med flere -
Taarne, Den har ganske opfyldt Dalen, og stræk-
ker sig endog et Stykke op paa den modsatte Side,
Songa-Elvens Rende har den udfyldt, og denne dan-
ner derfor tæt foran Uren en grund, sumpig Söe,
hvis Vand silrer frem under Stenene og afsætter en
dyndagtig Jord, der ligner Gletschernes mouraine,
og som er saa 1ös, at Ingen vover sig ud paa den,
Da Fjeldene paa begge Sider ikke ere synderlig höie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
