Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
men suspenderet. De vare i dette Øieblik kom^e
nær til Store Kjøbmagergade ved Nedgangen til
en Kjælder med Jerngelænder, og der var en lille,
skarp, sremtrædende Kant paa Jernet. Becker sørte
Ellinor hen derimod, saa at hun stødte sig ganske
lidt og sik sin Mantille reven itu. Saasnart denne
Rist var tilføiet hende, var Becker pludselig so^n
før, kjærlig, hensynsfuld, galant, ndtømte fig i de
ømmeste Beklagelser, i de bittreste Selvanklager og
Bebreidelser, saa at Ellinor over den Behagelighed
at trøste ham paa elegant, øm Maade glemte den
lille Smerte og det lille Uheld.
Becker og Ellinor havde Bryllup samme Dag
som Slaget stod ved Bau.
En af Beckers „Venner" sagde paa
Bryl-lupsdagen om ham: Han kan endnu blive en sor-
træsfelig ægtemand, hvis hun stra^ imorgen vil
banke ham. Denne Venne- Dom var maaskee ikke
ment som Andet end djerv-lunesuld Overdrivelse;
men endog ester Fradrag af Overdrivelsen var den
næppe correct, fordi Becker aldeles ikke var af et
Stof, der ved Slag kunde Andet end slaaes istykker^
Den anonyme Brevskriver havde skildret nogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
