Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
lunde rigtig: Beckers Natur lod fig ikke sorklare
efter de almiudelige Regler. Han var hverken god
eller ond, ja stod knapt i et bevidst Forhold til
Godt og Ondt. Han havde næppe havt Tid til
at tænke derover paa egne Vegne; naar Tanken
hadde indfundet sig hos ham, havde det mest været
pa^r en Andens, en digtet Persons, en Rolles Vegne,
og Resultatet var blevet udenfor hans egenlige
Personlighed, i den æsthetiske eller Phantasiens,
ikke i den ethiske. Som Barn as et Kunstnerpar
hadde han været paa Scenen, inden han kuude
gac^e, og inden der forlangtes synderlig Mere af
ham end af Hunden, Herman von Bremens Kone
bcerer paa Armen. Han var vo^et ind i Livet
gjennem Roller. Da han gik til Confirmation,
lærte han, hvad Præsten fordrede, fom en anden
Rolle, og selve Consirmationen var for ham en
scenisk Action oversor et Publicum. I en Alder
af nogle og tredive Aar var han endnu aldeles
ung i den Forstand, at han aldrig havde sølt sig
i Guds Haand, d. v. s. ashængig af en absolut
Myndighed og Kraft, aldrig fornnmmet nogen tru^
ende Livets Baggrnnd, der holdt ham fra det Ene
el^er skyndede ham til det Andet. En
Verdens-styrelse var for ham Noget, der laa hinsides en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
