- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
54

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

sig. Taterkjerringen lokkede ham med et Land, som
ikke laa saa fælt langt borte, og hvor Folk vadede til
Knces i Grod med Smorojer saa store som Kumuler,
og endda fik man maale Fladbrod til og drikke Gjede-
melksvelling saa fersk, som den kom af Kujuret· Men
Lensmandskotien kaldte paa Manden sin, og da kan
en vide, at Taterfolget ikke blev gammelt( der paa
Gaarden, for Manden hendes var Lensmand maatru.

Qvaretejggutten blev nu hos Lensmandssolket til
han blev stor, og der fik haii baade Brød og Grad,
saa han blev stor og stærk; for det er ·et gammelt Ord
og et sandt Ord, at Styrketi ligger i Grødfadet; det
er Kornkrasten, som giver Magt, og den, der ikke bli-
ver opalet med Grod, faar sjelden ordentlig Marg i
Benene, siger man.

Da Gutten var stor, og Lensmandssolket døde,
rejste han hjem igjen til Qvaretejg, som han aldrig
havde glemt; der havde hansultet som Gut, meii der
var han bleven elsket, og der er aldrig magre Minder,
hvor der var Kjærlighed med, selv om Livet forøvrigt
ofte og længe kunde være magert nok

Da Qvaretejggutten kom hjem, var Moderen død
hun, som havde givet ham bort for at redde ham,
medens hun selv vilde sulte og græde. Gaarden var
solgt til en fremmed Slægt, og hans gamle Fader
bergede Livet med haardt Arbeide, saa godt han kunde.

Lensmandskonen havde ladet Gutten lære op til
Skrædder, og han havde i den fremmede Bygd tjent
saa gode Penge og lagt saa meget op, at han kjøbte
igjen Qvaretejg, da han kom hjem, tog Faderen hjem
til sig og gav ham Kaar as Gaarden. saa Gamlen fik
leve sine sidste Aar hjeinme paa sin Odelsgaard, som
sorgfri Vilkaarsmand.

Skrædderen giftede sig og avlede en Søn, som fik
Gaarden efter ham. Denne fik atter en Søn, som tog
Gaarden i Odel og Eje, og han blev over hundrede
Aar gammel.·"· Den hundredaarige Mands Sonneson
sidder nu som Wgammel Vilkaarsmand paa Qvaretejg.

« Sondenfor Gaarden pTca Qvaretejg staar der en
stor Bjork, som er over hundrede Aar gammel; den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free