- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
66

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66

og fandt bare Stakken, blev den saa sint, at den rev-
op Træet med Rodderne og satte paa Skogen.

Rakstejndalsslaatten. -

Aase Rime i Aalsgjæld, der levede for 70 Aar
siden, skulde en Vaar bufore eller drive sin Buskap til
Rakstejndalen. Da hun næsten var kommen frem til
Stolen, blev baade hun og Bufæet træt, og hun tog
derfor Rast. Kjorene laa dovent og pustede, ortede
og gjorde store Øine, Sauer og Gjeder stod eller laa
rundtom, Aase og Jæteren sad paa hver- sin Tue og
nød Hvilen i den lette Vaarlust paa Fjeldet. Bedst
som Aase skulde til at rejse sig igjen for at drive Bu-
skapen videre, hørte hun pludseligt Felespel. Forundret
og velbehageligt satte hun sig uvilkaarligt godt tilrette
paa sin Tue igjen, hørte og hørte, og Tonerne fo’r
kjælent, lystigt og henrivende forbi hende. Det var, som
om det var alt hendes glade Ungdomsliv, der atter i

et Øieblik for hende forbi. Hun hørte næsten aande-«

løst paa hele Tiden, og tilsidst fik hun høre, at
der ogsaa var Dans, den mest taktfaste og lette Dans,
til Felespillet inde i Berget· Dette Leven varede et
Par almindelige Slaatters Vel (Tidsrum), ogsaa blev
der stille. Aase busorte nu frem til Sæteren, nynnede
Slaatten, hun havde hørt, og da hun kom frem, var
det det første, hun gjorde, at tage Felen sin ud af Kloden
og sætte sig til at spille Slaatten. Hun havde lært
den fuldstændigt, og mange lærte Rakstejndalsslaatten
af hende igjen.

Jeg er fuld.

J gamle Dage rejste en Hallinggut til Kjøben-
havn, fordi han havde saa godt Hode og slig Hug til-
Bogen, at han ikke duede til andet end at læse. Der,
gik han i Præsteskolen og blev engrummelig«lært Mand-
saa baade Kongen og Bispen og alle Præstelærernes
forundrede sig baade opover og nedover. Vibeleii kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free