- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
86

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

kdrak meget og stærkt Ol — Brændevin synes endda
at have været ukjendt — og blev fulde; iFylden blev
de usams og tog paa at slaas med Heltydnoerne som
Vaaben. Men Thokjæmpen var kraftigst, og Gulbrands-
rudkjæmpen vilde fly udi Koven eller Klæven ved Siden
af Stuen. Jdet han smat ud gjennem Kovedøren; hug
Thokjæmpen efter ham med sin Heltydno, men traf
heldigvis i Stokken over Døren, hvor der blev et dybt
Hug. Den nuværende Ole Thon har indredet Konen
til Kammer og saget ud den nævnte Stok for at faa
Døren højere. Men Stokenden har været opbevaret
paa Gaarden og det dybe Okfehug vises i den.

Engang ved Neskirken blev de usams i Veggjeftu-
gun, hvor Almuen samledes efter Prækenen. Tho-
«kjæmpen jog da Guldbrandsrudkjæmpen op paa Rammen,
et Halvloft i Stuen, og endda hug Thokjæmpen med
Heltydnoen derop efter Modstanderens Ben.

Jeg glemmer aldrig det stærke Indtryk, de første
Ugers Ophold i Hallingdal gjorde paa mig. Sproget
med sit stærke Oltidspræg, Husenes Indretning, som
senere bliver skildret, det at blive buden stærkt hjemme-
brygget Ql i gammeldagse Boller, Dragterne, alt bar
Præg om hævdet Arv fra gamle Fædre. Specielt
husker jeg ogsaa den Kveld paa Thon, da Manden
der, Ole, sad ved Pejsens flammende Baal og som en
bedaget Sagabonde fortalte mig Sagn efter Sagn.
Da jeg skulde gaa til Sengs i den nye Stue, flammede
der et stort Baal af Stokkeved paa Pejsen der; jeg
stængte Døren med et hallingdalfk Laas, Dalen laa
nedenfor Gaarden og Lieu, og hinsides Dalen var der
’en dyster, tungt susende Granaas, over hvilken Fuld-
.maanen steg op og kastede fin klare Glans over den
mørke Skog og Vaarnattens halvdunkle Skumring.

Jalt er der 16 Huse hos Ole Thon hjemme paa
Gaarden. Med Sæterbuer og Hoilader i Aaferne har
han tilsammen 50 Huse. Han vil have hvert Hus for
sig, fordi der i Brandtilfælde er smaat om Vand og
langt efter Folkehjælp« Naar man fer alle disse·Huse,
maa man uvilkaarligt tænke paa Skildringen af en norsk
Gaard i Sagatiden: »Paa en stor Gaard var der i
Regelen en Mængde store og smaa Huse", heder det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free