Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
for Navn paa Stedet. Han nøjede sig ikke med det
Navn, som Skogholdtet før tilfældigvis havde baaret,
han vilde have et med Klang. Han bød da til sig
gode Venner, Frænder og Grander og beværtede dem
paa det bedste med Mad og Drikke. Laget sluttede
med, at enten Manden eller en af Gjæsterne gav Ste-
det Navn. Nu kan det hænde, at den første Mjolid-
mand har skjænket Gjæsterne megen og stærk Mjød,
og at saa en af disse har kaldt Stedet Mjødlid. De
øvrige Bosteder i Ojgaardene er Brug; der er Høllo
(det heldende Sted). Broto (den opbrudte Rvdning),
Skale (Skaret), Tørrisplads»— Nerhaugen, Rullerud
eller Malstensbraaten (kommer af rund SteniJorden),
Juvhaugen, Hankenhus, kommer sandsynligvis af en
hallingdalsk Bunden, hanken, t. »Ex. »hauken te Kar«,
muligens har den, som først hittede paa denne val-
gære Edsformular, faaet Navnet Hanken og hans ryd-
dede Hjem Hankenhus efter haszkjellerud (kommer
as, at Stedets første Ægtepar skjældtes), Volden og
Køtarudz dette sidste Navn kommer af Køt, et lidet,
daarligt Værelse Den første thningsmand har havt
bare et Kot paa Stedet. Ved Bortnes er der ogsaa
et Brug kaldt Køtarud.
Aalton og Mjolid er fandshnligvis omtrent jevn-
gamle med de ældste Gaarde iNæs3 de har først
været ensomme Markegaarde, som nu Thon er. Der-
næst skriver Ruftan sig fra 11——1200, Bodalen fra
1500. Resten er ryddet i forrige Aarhundrede, da
Ødegaarde nød 15 Aar-3 Skattefrihed. Det er Grun-
den til Navnet Børtnesøjgaardene, de Øjgara,
som ligger ved Børtnes.
Fra Vortnesojgaardene fører pen Vei gjennem
aldeles henrivende vakre Bakker ned til Børtnes. Veien
gaar gjennem den frodigste og tætteste Løvskog, saa
man kun hist og her gjennem det rige Løvværk kan
skimte lidt af Brommas Vandspejl. Forresten ser man
bare grønt Lov og blaa Himmel.
» Vi begynder nuiigjen i Hoveddalforet ved Gjed-
fnnd, hvor Vromma bliver noget smalere. Her har
vt liggende foran os Hallingdals sidste Kammer og et
af de største. Jslandsrudklejven, der fra Dejkhovd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
