Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-87-
den koncert, som din nevø gav her, før han
rejste ud. Da spilte han Bachs Chiaconne —
vidunderlig ser du. Min salig kone blev saa
betat af den, at hun loved sig selv — ja vi var
ikke gift endnu dengang, skjønner du — at om
hun nogengang blev gift og fik en søn, saa
skulde han hede Johan Sebastian efter Bach.
Og paa hendes dødsseng maatte jeg love hende
at kalde gutten saa."
„Hm, Hm!" sa majoren, og han sa ikke
mere dengang.
Men lidt efter lidt begyndte han at
interessere sig for Johan Sebastians udvikling,
hvordan næsen blev anstændig i sin form, og øjnene
begyndte at se med en vis forstaaelse, akkurat
som et andet menneske, om han end ikke kunde
komme sig til at beundre den overmaade
dejlighed og usædvanlige opvakthed, som papa
Paals opdaged hos sit afkom.
„Du skal se, der blir noget af den gutten
med tiden," sa Pawels.
„Vi faar haabe det," svarte majoren.
„Min afdøde kone ønsked saa den hele tid,
at det maatte bli en gut — og det blev det da
ogsaa, og at han saa maatte bli musiker, naar
han vokste til."
„God røst har han ialfald," sa majoren,
„det kan man høre, naar han tar i med at
skraale. Var han kanske ogsaa sanger den Johan
Sebastian, han er opkaldt efter?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
