Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
„Han førte ialfald titel af kantor, saavidt
jeg ved," svarte Pawels, „men han var fremfor
alt komponist." —
Majoren var forresten blit meget mildere i
sine spydigheder. Ikke heller var han længer
saa ihærdig til at læse de drabelige talemaader
i det gamle testamente; han havde ligesom ikke
mere saa megen brug for at stive sig op med
dem nu. Derimod havde Pawels begyndt at
studere den hellige skrift mere end han
nogensinde før havde gjort; han syntes sagtens, han
pligted ret at efterstræbe en kristelig vandel,
nu da han havde faat en søn at lede frem paa
verdens vanskelige vej. Og saaledes kom det
sig, at de to gamle nu i regelen førte en ganske
fredelig og gemytlig passiar om religion og
livets forskjellige foreteelser, mens de drak sin
toddy og røgte sine piber om aftenen. Majoren
syntes rigtignok, at Pawels var vel spag i sine
anskuelser, men det fik man holde ham tilgode,
han var nu engang laget slig af naturen.
Alt som gutten vokste til, blev han som et
centrum for begges tanker. Majoren følte, at
Johan Sebastian var det baand, som nu vilde
holde dem fast sammen. Han glemte rent at
interessere sig for storting og statsraader og
verdens skjæve gang. Hvad raged det ogsaa
ham igrunden; vilde verden gaa under i sin
dumhed, saa gjerne for ham. Det var ulige
fornøieligere at se, hvordan denne snurrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
