Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
den bitterhed kan ha varet saa længe. Et æsel
har jeg været, at jeg har kunnet la den gamle
bitterhed forbitre mig hele mit liv. Hvad rager
det mig nu mere, fanden satan, det som
forefaldt for hundrede aar siden? Nu havde jeg
saa alligevel faat min afsked for længe siden.
Derfor lad os glæde os ved livet, vi to gamle,
saa længe vi lever. Skaal, Paals! Skaal gamle
kamerat!"
Og han rakte glasset ud mod Pawels for
at klinke med ham. Pawels mødte med sit,
men var saa forbløffet over majoren, at han
ikke kunde komme sig til at si noget.
„Men der er endnu noget, jeg har paa
hjerte," vedblev majoren. „Jeg havde engang
venner; men jeg siger om dem, som Hjob
sa til sine venner: Hvi plagede I min sjæl
og pinte mig med jer tale? I haanede mig
tifold og skammede jer ikke, at I behandlede
mig ilde. Mærker I ikke, at Gud gjør mig uret,
og at han har slynget sin jagtstrikke om min
hals . . . Og over disse venners daarlighed
glemte jeg den ven, som var den eneste, som
kom til mig med venlighed i min fornedrelse .
. . . Jeg har aldrig takket dig, Paals, for hvad
du gjorde for mig dengang og har gjort
siden-efter indtil denne dag — ialfald har jeg ikke
takket dig, som du fortjente ..."
„Hvad er det du snakker om!" afbrød
Pawels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
