Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 198 —
Og kritikerne kom. De kom dobbelt, baade
fra kunsthandleren og fra Johan Sebastian.
„Det var pokker til ros," sa majoren. „Det
gaar mig næsten over stregen. Jeg kommer til
at tænke paa den visen fra min ungdom: Hvad
gjør tysken ej for penge?"
„Hvad mener du med det?" spurgte Pawels
braat mistænksom.
„Nej, jeg mener ingenting," svarte majoren.
„Det ved jeg da, at du ikke betaler kritiken.
Det skulde bare mangle."
Pawels blev ganske uhyggelig tilmode. Han
svarte ingenting.
„Har jeg saaret dig, Paals," sa majoren,
„du kan forstaa, det var ikke min mening. Jeg
ved jo dog, du er ikke saa lumpen en kar. Jeg
syntes bare, de kritiker var saa overdaadige i
sin ros. Han maa jo være pokker til geni, din
Johan Sebastian."
„Du har nu aldrig villet tro paa ham,"
svarte Pawels.
„Nej," sa majoren, „jeg har aldrig kunnet
skjønne, at tro er overbevisning om de ting,
som ikke sees. Men nu ser jeg jo, og da maa
jeg jo tro. Jeg lover dig, jeg skal tro paa Johan
Sebastian fra denne dag af. Jeg bekjender min
skrøbelighed." —
Men den næste dag kom der atter et brev
fra Johan Sebastian, et fortørnelsens brev; der
var et af bladene, som havde tilladt sig at rakke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
