Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 199 —
ham ned, fortælle, at hans billeder var humbug,
man havde endog vovet at hentyde til betalt
reklame. Det var jo frygteligt, at sligt kunde
siges om ham, han som dog var en retskaffen
mand, en mand, som aldrig havde tigget noget
menneske om ros. Han var fortvilet. Det var
det nederdrægtigste, som kunde siges ham paa.
Og samtidig et brev fra kunsthandleren.
Der var desværre, skrev han, kommet en
artikel i en anseet avis, som fordømte billederne.
Artikelen havde vakt opsigt; det saa farligt ud.
Det eneste, som kunde rette paa situationen, var
salg. Naar folk saa „solgt" paa billederne, da
vilde det være en protest og en oprejsning.
Han havde sagt hr. Sebastian, at der var en
kjøber til et eller to af billederne, men han var
saa stivsindet, at han ikke vilde sælge dem
enkeltvis. Enten alle eller ingen. Er ist ja
ein ganz verrückter Kerl! Was ist zu machen?
Was soli ich tun?"
Pawels telegraferte:
„Kaufe sämtliche Bilder. Amerikaner." —
Pawels var forsvundet de næste par dage.
Tidlig om morgenen gik han ud og sent paa
aftenen kom han hjem. Majoren saa ikke glimt af
ham. Han fik ogsaa uro i blodet, gik frem og
tilbage, prøved at læse i Darwin, men det gik
ikke. Det maatte være Johan Sebastian, som
atter var ude med sine narrestreger.
„Naar det kommer til stykket, er han alligevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
