Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 200 —
ikke andet end en af de Darwinske abekatter,"
sa han. —
Men en aften kom endelig Pawels atter ind
til ham.
„Jeg har faat brev fra Johan Sebastian,"
sa han. „Han har solgt alle sine
Parcival-billeder."
„Hvad? Solgt? Samtlige? Til hvem?"
„Til en amerikaner."
„Og hvad har han faat for dem?"
„Seksti tusen mark," svarte Pawels.
„Nej saa fanden satan!" udbrød majoren.
„Og det fortæller du saa rolig? Da er han jo
en formuende mand. Du ejer kanske selv ikke
stort mere? . . . Du er mig en underlig skrue!
... En amerikaner, siger du? Ja, de
amerikanerne er noen store idioter . . . Ja undskyld,
jeg vilde ikke saare dig. Jeg sa det blot, fordi
jeg blev saa hjertelig fornøjet paa Johan Sebastians
vegne ... og paa dine med."
„Ja, der gaar jo altid endel procenter fra
til kunsthandleren," sa Pawels; han vidste ikke,
hvad han ellers skulde si.
„Det har ikke noget at si. Et tusen mere
eller mindre gjør intet til sagen. Jeg gratulerer
dig, Paals, min gamle ven. Jeg tar alle mine
bidske ord i mig igjen. Jeg begynder sandelig
at tro, at kunstnerne er ganske fornuftige folk."
Men Pawels sov ikke den nat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
