Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senbarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden. — Overgang til rokoko omkring 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Serubarok malerkunst i byerne ved Kristianiafjorden.
Ukjendt maler (Eggert Munch?); Presteportræt.
erne samt hvite kalvekryss. Hudfarven er frisk rød*
musset med brunlige og lila skygger. Som bakgrund
mørkblaa himmel med rødbremmede skyer i horison*
ten. Den kraftige og pastose farvelægning med fest*
lig dekorativ virkning har samtidig en myk og ma<
lerisk lød, som blir Munchs sikreste karakterdrag.
— Paafaldende er det, at der hittil ikke har kunnet
paavises arbeider av Eggert Munch paa Fredrikshald,
hvor han hadde sit faste tilhold — omend med av*
brytelser — fra 1746 til 1764. Baade for kirkerne og
privatfolk her kan han ha arbeidet, men det meste
tør være strøket med ved bybranden 1826. Iallefald
har han dekorert en række værelser i sin velgjører
Peter Blix’ hus med vægmalerier. I skiftedokumen*
terne oplyser Blix, at Munch «har skildret den store
Stue», som han værdsætter til 120 rdlr., «den anden
Stue» til 60 rdlr., «Spege Cammeret» til 60 rdlr. samt
«andre Skilderier» til 40 rdlr. Der var megen rig*
dom og pragtlyst paa Fredrikshald i opgangsaarene
omkr. aarhundredets midte, og Munchs dekorative
evner er visselig blit tat i bruk ved utstyret av byens
fornemme borgerhjem.46 Paafaldende er det likele*
des, at vi ikke eier nogenslags vidnesbyrd om at han
har virket i Kristiania, som han dog nødvendigvis
maa ha besøkt gjentagne ganger paa sine reiser mel*
lem Gudbrandsdalen, Land, Hadeland og Smaa*
lenene.
Da Eggert Munch døde paa Fredrikshald 2. sep*
tember 1764, var det væsentlige han efterlot sig en
mængde fine klær og «1 rød mahlet beslagen Slæde
Skrin, hvorudi var nedlagt eendeel Farverier og skildre
Reedskab.» Forøvrig var hans bo i over 600 rdlr.s
underskud. Hans trofaste beskytter Blix sørget for
at han blev standsmæssig begravet og kisten sænket
under kirkegulvet. Skifteforretningen tyder paa at
familien har set skjævt til ham. Boets tilstand gir
os da ogsaa i et samlet billede den farende svend
han var, — gjældbunden og ekstravagant, ødsel og
forfængelig, — et artisttemperament som hadde van*
skelig for at indordne sig under det smaaborgerlige
samfund, han levde i. Det utpræget koloristiske
drag med forkjærlighet for den milde, brutte farve*
skala — den mangel paa struktur og den sterke
ujevnhet, som karakteriserer hans kunst, tyder da
ogsaa paa et følsomt, næsten sværmerisk sind. Man
kan forstaa, at den nye franske smaksretning i Eggert
Munch maatte finde en begeistret tilhænger.
Ham er det da, som efter alt at dømme har ind*
ført rokokoen i malerkunsten her paa Østlandet —
E. Munch eller P. Aadnes: Portr. av Chr. Hammer.
(* Vid.sk. Selsk. Thjem.)
netop i de samme aar da Joh. Fr. Schweiger i Trond*
hjem og Mathias Blumenthal i Bergen arbeidet i den
samme aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
