Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondhjemsk rokoko efter 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joh. Schweiger: Portræt av biskop Gunnerus. (* Videnskapsselskapet, T.hjem.)
Trondhjemsk rokoko efter 1750.
TRONDHJEM var ca. 1750 en by paa 7000
indbyggere. Efter i aarhundrer at ha været
sunket ned til en liten flekke paa 1000 sjæle,
var den atter i rask opgang — takket være særlig
en dygtig forretningsstand. Det er den samme
opgangsdrift som gir sig tydelige utslag i alle norske
byer omkring midten av 1700*aarene, som vi her spo*
rer. De ødelæggende følger av den store nordiske
krig i aarhundrets begyndelse var nu først overvundet.
Det store merkantile og aandelige opsving, som blev
grundlaget for Norges frihet i 19de aarh., satte for
alvor ind.
Efter den store brand 1681 var byen nu delvis
gjenopført og nyregulert i barokkens aand — av J.
C. Cicignon — med lange, brede, snorrette gater,
som forøvrig endnu for en del laa der øde og tomme
og ventet paa sin fremtid.
Den nye, virksomme forretningsstand bestod i
Trondhjem mest av indvandrede jyder, flensburgere
og skotter. Desuten nogen indfødte. Der utviklet
sig her som i alle vore byer et handelsaristokrati,
som skinsykt vaaket over sin magtstilling og rang.
Dette handelspatriciat stod paa like fot med den
høieste embedsstand og hadde ledelsen i selskaps*
livet. Med Holland, Frankrike og især med Eng*
land stod det i livlig forbindelse. Derover sendte
man sine sønner for at stifte forbindelser, lære han*
del, tilegne sig tidens dannelse og smak Paa denne
maate naadde rokokoens glade selskabelighet og gra*
ciøse former saa langt op mot nord som til den
gamle erkestad og endnu længere.1
Patriciatet reiste sine staslige og kostbare bygaar*
der. Boligen maatte passe til stillingen. Hornemans*
gaarden, Mølmannsgaarden, Schøllergaarden (Stifts*
gaarden) er de ypperste bevarte eksempler. De fik
i denne tidsalder en rik malerisk interiørdekoration,
utført av trønderske eller tilreisende kunstnere, som
i det følgende skal paavises. Men denne træbyg*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
