Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rokoko paa Østlandet.
103
gram for sin undervisning. Han vilde «informere de
samtlige Alumnis, saa vel i den reene og accurate
Teigning baade efter gode Kobberstik eller min egen
Forteigning og efter Objecta enten efter Naturen ei*
ler velarbeydede Gibs* og Billed*Positurer, som og
udi den sande Collorit baade med fiine og tynde
Farver og med de tykke og paalagte Couleurer».
I 1772 var anskaffet 76 kobberstik, da de fortegnin*
ger skolen før hadde var mest «Positurer, hvilke vist
nok øve Haanden og Begrebet, men ikke aleene ere
tilstrækkelige», idet der ogsaa trængtes «Landskabs
Teigninger, Carthouscher og andre Zirater», som
klart nok viser at det var rokokoens aand, der svæ*
vet over denne undervisning. I 1773 blev skaffet
nogen gode gipsmodeller, senere blev kjøpt kobber*
stik for 100 rdlr. og i 1787 den danske kobberstik*
ker Preislers verker og en del landskaper.6
Thaanning har altsaa undervist baade i ornament*,
figur* og landskapstegning — som det synes mere
mangesidig end egentlig metodisk. At det ikke var
smaating, som kadettene gav sig i kast med, viser
opgaven over fremlagte frihaandstegninger ved eksa*
amen 1775. Der var motiver som: Titan og Amor,
Bacchus og Ariadne, Venus stiger av badet, Amor og
gratierne — alt med blyant. Videre «et Landskab
med Touche, et Landskab med Rudera, Sabinerin*
dernes Rov» o. s. v. De bedste elevtegninger blev
utstillet ved eksamensfesten og senere hængt op i
glas og ramme paa skolen, som paa denne maate fik
en god samling.7
Den følelse for pyntelig gjennemført og eksakt
form, som denne undervisning utviklet hos office*
rene, faar man et udmerket indtryk av ved at gjen*
nemgaa de mange karttegninger som skolens eget ar*
kiv og «Norges geografiske opmaalings» arkiv gjem*
mer. Skolens fundas’ § 6 bestemte jo, at kadettene
skulde lære «at udpyndte deris Arbeyde», og det
blev gjort tilgavns. Kartene selv blev utarbeidet med
største omhu og er ofte ganske fortrinlige. Saavel
karter som krokier er gjerne forsynt med sirlige paa*
skrifter og vignetter, som fremstiller landskaper, mi*
litære emblemer eller allegoriske figurer, f. eks. smaa
genier sittende paa skansekurver med tegne* og maale*
instrumenter i hænderne — alt utført i tusch eller
farver, resultater av frihaandsundervisningen. Riks*
arkivet gjemmer desuten en række mønsterblade, som
viser maalet og metoden ved denne undervisning.
Saaledes litografert rokoko*ornamentik, landskaper
og figurer av egte akademisk tilsnit. Videre en række
store rødkridttegninger som uten tvil er utført av
elevene ved kunstakademiet i Kjøbenhavn (f. eks.
av den senere saa berømte kobberstikker J. F. Cle*
Niels Thaanning: Sogneprest P. A. Flor. (* Norsk Folkemuseum.)
mens) og overdrat vor skole som fortegninger. De
fremstiller aktfigurer, karakterhoder, antike byster.
Da tegnemester Thaanning døde 5te januar 1779
blev han efterfulgt av løitnant Henrich Reus
Bang, og denne igjen 1790 av løitnant Pa. troclus
Hirsch. De skal begge ha været meget dygtige
tegnelærere.8
Paa denne maate blev krigsskolen i Kristiania vor
første offentlige kunstskole, og den fik ogsaa i denne
egenskap — foruten i det rent faglige — en varig
betydning for norsk kultur, som uten tvil har strakt
sig utover de snevert militære kredser. Den gir et
betydningsfuldt bidrag til forklaring av den kjends*
gjerning, at tegnefærdighet og dermed en konventio*
nel, men sikker formfølelse i ældre tid indgik som
naturlig element i den høiere dannelse i en helt an*
den grad end nutildags. Det er kunstdilettantismen
i den gamle egentlige og sunde betydning, det her
gjælder. Faglig kunstutøvelse og dilettantisme fløt
dengang anderledes jevnt over i hverandre end i vore
dage, fordi de begge til en viss grad var utslag av
samme brede og ensartede smak, av samme sikre og
mindre teoretisk specialiserte kultur, av fælles tek*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
