Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og tidlig klassisisme paa Østlandet 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Rokoko paa Østlandet. 104
fornemme, selvfølgelige ro, som i vore dage har git
dem ny, aktuel værdi.9 Og naar vi finder en hel
række officerer og kadetter som deltagere i hen tid*
ligste norske kunstutstilling 1818, saa er det kun et
naturlig utslag av det 18de aarh. arvede forhold.10
— — Som vi saa gik det næsten 30 aar, inden
krigsskolens tegnelærere kunde vælges blandt office*
rerne selv. Indtil 1779 gjorde de to «skildrere» Rasch
og Thaanning tjeneste. Niels Thaannings
(Tonnings) navn har tidligere været kjendt. Han
ser ut til at ha været en meget brukt og anset ma*
ler i rokokotidens Kristiania. Men han synes gjen=
tagne ganger at være blit forvekslet med sin navne
Christian Thaanning, som i 1760*aarene
bevislig malte religiøse billeder i den nye kirken paa
Kongsberg. Saaledes fortæller Weinwich baade i sin
Kunsthistorie (1811) s. 167 og i sit Kunstnerleksi*
kon (1829), at «Christian Tonning» som malte i
Kongsberg kirke ogsaa var landskapsmaler og at han
dekorerte flere værelser i Kristiania, «som ei skal
være ilde». Intet er selvsagt til hinder for, at Chri*
stian Thaanning kan ha malt vægbilleder i Kristiania.
Men i senere tid har man iallefald helt igjennem
forvekslet de to malere av samme navn, naar man
har villet gjøre Christian til lærer for bondemaleren
Peder Aadnes fra Land under hans ungdomsophold
niske færdighet. Kontinuiteten mellem kunstens og
haandverkets forskjellige «fag» var endnu ikke brutt;
derfor var heller ikke endnu den almene usikkerhet
sluppet ind, som var en uundgaaelig følge av kun*
stens specialisering og utdypning. Det mest beteg*
nende i denne forbindelse er netop det nære forhold,
som i lang tid vedblev at herske mellem kunsten og
officerene, fordi disse fremfor nogen anden stand
eller embedsklasse fra ungdommen av hadde faat en
betydelig tegneutdannelse og fremdeles senere ved*
blev i embeds medfør at sysle med karttegning, byg*
ningstegning o. lign. Desuten fortsatte de ofte con
amore med figur* og landskapsmaleri. Frihaandsteg*
ning var jo ikke det eneste slags tegning, de lærte.
Mindst likesaa vigtig var den civile som militære ar*
kitekturtegning.
Derfor træffer vi i Norge som i Danmark i det
18de og endnu langt opigjennem det 19de aarhundre
særlig ingeniørofficerer som selvskrevne arkitekter
ikke alene for alle slags militæranlæg, men for en
stor række privatbygninger. Med takt og kyndighet
optok de samtidens almeneuropæiske kunstneriske
strømninger og gav dem hjemlig form. De gjorde
det fremmede formsprog høvelig for sit eget lands
enkle og indskrænkede forhold, samtidig som de ev*
net at gi sine arbeider den sikre holdning Og den C. Lobeck(?): Kommandør J. F. Zimmer. (* Expeditionschef Zimmer, Kr.a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
