Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Men sig mig, Perleblomst — har De set
noget til kaptein Horten i det sidste ?»
Nei, Maren Ragna havde ikke set ham paa
mindst fire dage.
«Det er aldeles ufatteligt, hvad der gaar af
manden, for har han jo været aldeles
uundværlig ved denslags tilstelninger, sunget niggersange
og været rent ud kostelig — nu sagde han tvært
nei — øienlaagene ligger helt ned over øinene
paa ham til stadighed nu.»
Ja, det var rart, men hun forstod ikke, hvad
der gik af ham, Maren Ragna heller.
«Nei, det troede jeg saamænd heller ikke, De
gjorde, Perleblomst,» sagde frøken Lubben
overlegent.
— Slig trængsel af mennesker, pak-yrende
fuldt, haand i haand som et bølgende hav i den
dæmpede orientalske belysning —.
Perleblomsten i sin hvide kjole mellem de
gyldenguie silkedraperier med tindrende øine og
varme, blussende kinder.
Inde fra sideværelset hørtes der klunk af en
mandolin og bløde, smeltende toner: «Jeg kunde
slet ikke sove — for nattergalens sang —.»
Surr af snak, latter og udraab, en bølge af
hundreder af stemmer, der steg og voksede og
bredte sig udover — saa igjen musik og høi
latter — og slig trængsel, folk maatte formelig
skubbe sig frem til boderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
