Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa travelt hun havde det, Maren Ragna,
— du verden, det var rent et arbeide.
Der var Othar ogsaa i sin rødbrune
fløiels-dragt med baret og hvid tjær. «De frøken Malthe,
ved De, hvilken idé jeg fik — jeg sætter mig i
palmernes ly inde hos dere og synger — det vil
trække folk enormt.»
«Vi har mer, end vi kan overkomme — men
kom bare.» Othar blev placeret under en vældig
viftepalme med mandolin og: «Hvor skulde jeg
kunne glemme dig — som gjennem mit hjerte
drog» — brusede forbi Maren Ragnas øre.
Hun var aldeles hed og skjælvende, der
hun sad.
Naar Othar ikke sang, hjalp han med at sælge
lodder, spillede fuldstændig komedie derinde bag
disken, folk brølte af latter — trængtes om
at komme frem til deres bod —
Perleblomstens øine tindrede af fryd — det var jo hende,
han tænkte paa den hele tid — hun forstod
det nu.
— — «Naa saa der er De,» raabte pludselig
frøken Lubben, «kaptein Horten — kaptein
Horten, det nytter ikke, De stikker Dem bort — giv
plads for kapteinen. naa det maa jeg sige —
endelig har vi da fakket Dem.»
Kapteinen var civil, hvad han ellers sjelden
var, i en gammel yderfrak med slidt fløielskrave
og sin tynde moustache.
«Jeg har vist ikke raad til at komme i Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
