Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærhed, frøken,» — han skarrede næsten mere,
end han pleiede.
«Aa pyt — har De ikke raad til at være
snild da, mand — hvad siger De om at vinde
dette herlige gulvteppe, hare for at være lidt
snild engang, De ogsaa,» og frøken Lubben
kastede sine runde mørkeblaa øine.
«De frister mig,» skarrede Horten.
«Og se her — dette toiletetui ønsker jeg mig
i den grad — ta nogen lodder til mig.»
«Min gage — min gage.»
«Puh — snak ikke om saa kjedelige ting
som gage — ikke sandt, Perleblomst, han skal
ta lodder for Dem ogsaa?»
«Nei langtifra — han har jo ikke raad.»
«Huf saa’n evig skikkelighed — men vil De
ikke ta lodder — mand — saa maa De
traktere med Deres fraværelse — forsvind —
forsvind!»
Men kaptein Horten forsvandt ikke. Han
rykkede tvertom nærmere og tog fast stade lige
ved disken. Othar sad under viftepalmen, det
gyldengule skjær af den store lygte kastede et
varmt skjær over det ungdommelige, smilende
ansigt under baretten, det ene hen med den
hvide silkestrømpe kastet over knæet, mandolinen
i et haand om halsen.
Maren ftagna sendte hastige, varmt tindi’ende
blik til ham i al sin travlhed, frøken Lubben
straalede og snakkede, bad hvert øieblik kaptein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
