Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarene gaar — neimen om de gaar — de
stormflyr — og hvad er det snart igjen af det
altsammen.
Døden — døden.
Staar der ikke etsteds i en salme: Al din ve
det gjør din egen villie.
Det er et sandt ord, en kan takke sig selv
for alt det leie, en kommer op i.
Mon om jeg sknlde tilbudt hende nogen penge.
Han gik hen og stoppede sig en pibe, men
den smagte ikke.
— Madam Olafsen gik hjemover med smaa,
trippende koneskridt. Sandelig, var det ikke rart
at komme indenfor doren hos konsulen igjen —
tænkte hun — det la sig næsten for brystet paa
mig — det var ligesom ungdomstankerne kom
op igjen.
For den hedste tiden, jeg har levet, den havde
jeg nu der da.
Han var lige pen, konsulen — men jeg gad
vide, om nogen steller om ham, jeg synes, slipset
hans var istykker — aa slig, som jeg holdt toiet
hans istand!
Herregud, alle de tanker en kan gaa med i
ungdommen, sandelig hævede jeg ikke mine
tanker hoit engang, jeg ogsaa — en simpel pige
som jeg var.
Men Vorherre sætter bom — og sin ret og
skyldighed har han gjort, ja mere end det, den
velsignede manden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
