Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Hans Evald var han vond paa! Ja,
slig en vildstyring af en gut — hun vil ikke vide
mer af ham, sagde han. At hære sig slig, naar
Vorherre havde stelt det saa vel for ham —
Vorherre hjælpe os alle i sin naade.
— Oppe i det lave hospitalsværelse satte
madame Olafsen sig til med pen og papir og skrev
med en tynd, uøvet haandskrift.
«Guds fred!
Min kjære søn!
Jeg haver modtaget dit brev, hvilket var en
bedrøvelig skrivelse, jeg sørger meget, for du
har faret ilde, jeg spørger og tænker, hvorledes
skal det gaa dig i verden. For du forstaar ikke
i dit hjertes uforstandighed, hvad der er det
vigtigste i verden, du tror, det er pene klæder
og mad og drikke og kvinders yndest, men
sandelig disse ting er hø og straa og bestaar ikke.
Hans Evald, du skal vende dig til Gud. Jeg
sørger ogsaa meget over, at konsulen ikke er
blid i hu mod os. For det har været en
særdeles mand mod alle mine. Og din kone vil
ikke mere vide af dig, sagde han, hvilket er det
værste.
Og konsulen vil ikke se dig her. Ja saa er
det intet mere at sige andet end en hjertelig
høn om Guds tilgivelse og naade for dig og os
alle. Din moder.»
Da Othar fik dette brev, sprang han over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
