Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grisen skubbede sig op til hende, hun satte
i et skrig.
I samme øieblik kom der en mand frem bag
laaven. Det var kaptein Horten. Han havde
set hende komme og gaat bag laaven, da han
vidste, hun nødig vilde træffe mennesker. Men
saa hørte han hendes raab om hjælp og kom frem.
«Hjælp mig, kaptein Horten,» raabte hun,
«den puffer mig jo overende.»
Han løb til og jagede dyret væk. Hun pustede
fort efter angsten. «Hvor godt De kom,» smilte
hun, «jeg var virkelig bange.»
Han saa paa hende. Hun saa bleg ud, men
øinene havde dette gamle tindrende udtryk, han
huskede saa godt. Hvor deiligt, jeg har den
store, vide kaabe paa, tænkte hun.
«Har De det godt?» sagde han stille.
«Aa jo — tak — og De?»
«Aa jeg slider mig igjennem vinteren.»
«De maa gaa ofte op til onkel Adam, han
er saa alene.»
«Der er ikke nogen moro ved mig mere.»
«Jo, De kvikker ham altid op, han er trist,
synes jeg — det er vel alt det leie med mig.»
Der blev stille en stund.
«De maa tro, det er andre af Deres venner,
som ogsaa deltager med Dem — frue.»
Hun kastede et hurtigt sideblik paa ham:
«Tak,» sagde hun stille.
Med en eneste gang fik hun en pludselig lyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
