Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at tale med ham om alt. — «Husk at jeg er
Deres ven, Deres bedste ven,» havde han engang
sagt.
Den fine, stille mand — for en tillid hun
igrunden havde til ham.
Hun saa atter paa ham fra siden, det var
hans øienlaag, der gav ansigtet det lukkede præg.
Hun saa paa ham, ikke hvor hun satte sine
fodder paa det glatte føre — hun holdt paa at
falde.
Han greb efter hendes arm, men hun havde
stor slængkaabe uden ærmer, han la hurtig sin
arm om hendes liv og holdt hende oppe.
«Pas Dem — De maa ikke falde.»
Hun blev dybt rød — kanske han tænkte
paa hendes tilstand.
Han havde straks igjen sluppet hende, de
gik videre i taushed.
«Aa, kaptein Horten,» sagde hun pludselig,
«De kan tro, jeg har havt det ondt.»
Han vendte sig helt mod hende: «Stakkels
Dem,» sagde han blødt.
«Jeg trænger saa at tale med nogen — jeg
tør ikke sige noget til onkel Adam — han biir
saa heftig, naar han snakker om — om Othar
— og det er saa ondt.»
«Tal med mig» — sagde han stille, hans øine
var helt aabne, rolige og klare.
«Ja, det vil jeg — hvor snild De er, kaptein
Horten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
