Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og frøken Lubben var raslet afsted med sit
høit opløftede silkeskjørt.
— Intet ved hende. —
Mente han, at hun havde daarlig karakter?
Ja, det var maaske tegn paa en daarlig karakter,
at hun var blit saa aldeles blindt forelsket i
Othar.
En klog og god kvinde havde kanske ikke
blit slig forhekset af hans kjærlighed — kanske
andre kvinder ikke havde saadan længsel efter
kjærlighed — kanske en burde skamme sig, naar
en følte at ens inderste dyb var kjærlighed —
kjærlighed.
Var dette tegn paa en daarlig karakter — ja
— ja, da var der intet ved hende.
Aa Gud, det var vanskeligt at leve.
Intet, intet paa jorden var der, som var
sikkert, fast og trygt.
Med engang tog hun paa sig og gik ned paa
kirkegaarden — her havde hun da ialfald noget,
der var hendes eget, den lille grav derhorte
under asketræerne.
Tænk, hun havde ikke andet at trøste sig til
end en liden grav!
Her kunde hun godt græde. Det var tidlig
paa formiddagen, og ingen mennesker var
hernede paa denne tid — hare de stille, stille
gravene i solskinnet.
Mon nogen vilde sætte en fuksia paa hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
