- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
97

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deres Pindsvin, og efter meget kort Tids Forløb var
Dronningen kommen i et frygteligt Raseri, stampede i
Jorden og brølede i det mindste en Gang hvert Minut
»Af med hans Hoved!« eller »Af med hendes Hoved!«

Marie begyndte at føle sig meget ilde til Mode;
rigtig nok havde hun endnu ikke haft nogen Strid med
Dronningen, men hun vidste, at det kunde ske hvert
Øjeblik; »og hvad vilde der saa blive af mig?« tænkte hun.
»De holde forfærdelig meget af at hugge Hovederne af
Folk her; det mest mærkelige er saamænd, at der endnu er
nogle, der ere i Live!«

Hun saa sig om for at opdage, hvorledes hun bedst
skulde kunne slippe bort uden at blive fet, da hun
bemærkede et besynderligt Syn i Luften. I Begyndelsen var
hun i stor Tvivl om, hvad det kunde være; men da hun
havde iagttaget det i nogen Tid, udfandt hun, at det var
et Grin, og hun sagde ved sig selv: »Det er Angorakatten;
nu er her da En, jeg kan tale med«.

»Hvorledes har du det?« sagde Katten, saa snart den
havde Mund nok til at tale med.

Marie ventede, til Øjnene kom frem, og saa nikkede
hun. »Det er ingen Nytte til at tale til den«, tænkte hun,
»før dens Øren komme til Syne, eller i det mindste det
ene af dem«.

Et Ojeblik efter viste det hele Hoved sig, og Marie
satte da sin Flamingo ned og begyndte at fortælle om
Spillet, meget henrykt over at hun havde en Tilhører.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free