Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Katten lod til at finde, at der nu var nok af den fremme,
og der kom ikke mere af den til Syne.
»Jeg synes slet ikke, at de spille ærlig«, begyndte
Marie i en klagende Tone, »og de skjændes alle saa
frygtelig, at man ikke kan høre, hvad man selv siger — og det
lader slet ikke til, at de have Regler for Spillet; i det
mindste er der da ingen, der retter sig efter dem — og du
har ingen Ide om, hvor forvirrende det er, at alt er
levende; for Exempel, der gaa nu Buerne, som jeg skal
igjennem, og spadsere i den modsatte Ende af Pladsen —
og jeg havde saamænd for lidt siden croqueret Dronningens
Pindsvin, hvis det ikke var løber sin Vej, da det saa mit
komme!«
»Holder du af Dronningen?« sagde Katten i en sagte Tone.
»Aldeles ikke«, sagde Marie; »hun —«. Netop da
bemærkede hun, at Dronningen var lige bag ved hende og
lyttede; derfor vedblev hun: »— vinder efter al Sandsynlighed,
saa det er næppe Umagen værd at spille Partiet
til Ende«.
Dronningen smilede og gik videre.
»Hvem taler du med?« spurgte Kongen, som kom hen
til Marie og saa meget forundret paa Kattens Hoved.
»Det er en Ven af mig — en Angorakat«, sagde
Marie; »tillad mig først at forestille den«.
»Jeg holder slet ikke af dens Udseende«, sagde Kongen;
dog maa den nok kysse min Haand, hvis den har Lyst«.
»Jeg vil hellere lade være«, bemærkede Katten.
»Vær ikke næsvis«, sagde Kongen, »og se ikke saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
