- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
27

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig- XVI’s Sen.

27

Smuthullers Mørke vrimlede Pøbelskarer frem til Dagens
Lys. Tøihuset brydes op, og bevæbnet drager Skarerne til
Bastillen, Statsfængslet, hvor tidligere saa mange Ofre for
Despotismen havde hensmægtet. Efter fire Timers Beleiring
stormes Slottet ved Hjælp af den franske Garde, der er
gaaet over til Folket; Gouvernøren og de Invalider, som
forsvarer det, nedhugges, og Revolutionen feirer sin første
Seier i den 14. Julis blodige Optrin.

Budskabet om Bastillens Erobring og de derved
forefaldne Rædselsscener naaede til Versailles og udbredte sig
snart over hele Frankrig. Frihed, Lighed, Broderskab: det
var den Trylleformular, som nu gjenloges af Borgere og
Bønder, det var det Løsen, med hvilket Adelens Slotte og
Godser angrebes og ødelagdes.

Kongen, givende efter for de stormende Tilløb, veg
Skridt for Skridt. Han samtykkede i, at Necker
tilbagekaldtes, at SoLdaterleiren opløstes, og at der dannedes en
Nationalgarde i Paris under Overbefaling af den patriotiske
Markis Lafayette. Endelig gav han ogsaa efter for
Borgerskabets Fordring, der indbød ham til Paris.

Den 17. Juli drog han gjennem Hovedstadens Gader,
omgivet af Pøbel, truet af Mordere, krænket i sin
Værdighed, men dog endnu altid haabende paa sit Folks
Kjærlighed.

Under alle disse Bekymringer og Rystelser forblev den
unge Dauphin uberørt af de Storme, der rasede omkring
den kongelige Trone. Han lærte flittigt, legede, passede sine
Blomster og elskede Papa og Mama. Kun disses
kummerfulde Miner foruroligede ham undertiden, og han søgte ved
Kjærtegn at forjage dem.

Hin 17. Juli veg han ikke fra sin Moders Side.

»Papa kommer snart«, tilraabte han hende ofte
trøstende, hvorefter han igjen løb til Vinduet for først at faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free