- Project Runeberg -  Historier om Mærkelige Børn /
28

(1890) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Ludvig- XVI’s Søn.

Øie paa den hjemvendende Fader. Denne kom endelig.
Han omfavnede Hustruen og Børnene og følte sig atter
lykkelig i sin Familie, i hvis Kjærlighed han fandt den eneste
Erstatning for de udholdte Trudsler og Krænkelser.

Men ogsaa Beboerne af Versailles bevidnede ham deres
Glæde over hans Tilbagekomst. De trængte ind i Slottets
Marmorgaard og bar i deres Hænder baandsmykkede
Pilegrene, der i Aftendæmringen lignede Olivengrene, saa at det
saa ud, som om man feirede den atter tilveiebragte Fred
mellem Krone og Folk. Tre Gange traadte Kongen med
sin Familie ud paa Balkonen, hilst af Mængdens jublende
Raab. Maaske troede han selv, at Stormen havde lagt sig,
at Faren var overstaaet, medens Omvæltningens Mænd, ja
endog hans nære Slægtning, Hertug Louis Philipp af Orleans,
smedede Planer til Kongehusets Undergang. En dump
Knurren gik gjennem Paris; fanatiske Opviglere forstod at udnytte
den herskende Dyrtid; det hed sig, at den ’kronede
Aager-karl i Versailles ved Sult vilde føre Paris tilbage til den
gamle Trældom.

Under disse truende Omstændigheder blev Regimentet
Flandern lagt i Garnison i Versailles til Beskyttelse af den
kongelige Familie. Til Ære for dets Officerer blev der
afholdt et Festmaaltid; Kongen og Dronningen viste sig nogle
Øieblikke i de festligt smykkede Rum, hvad der forhøiede
Glæden og fremkaldte stormende Forsikringer om
Hengivenhed. Forvanskede Rygter angaaende Festen fandt
Udbredelse i Paris og bragte Gjæringen til Udbrud, efter at
Pøbelen ved den tiltagende Hungersnød var bleven bragt til
Raseri og derpaa ved Uddeling af Penge ophidset til det
yderste. I den taagede og mørke Morgendæmring den 5.
Oktober var hele Paris i urolig Bevægelse. Skarer af
pjaltet-klædte Mænd, af Kvinder med opløst Haar, alle med et
uhyggeligt Udseende og brændemærkede af tidligere Laster,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/markeborn/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free