- Project Runeberg -  Nogle Marstrand-Tegninger /
5

(1927) Author: Wilhelm Marstrand, Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

illustration placeholder
Den syge Kone.


tilbage at ønske. Den unge Frue, der spadserer pænt paa
Gaden ved sin værdige Ægtefælles Arm, aftaler et
Stævnemøde med en Laps, der gaar
dem forbi, og modtager ham,
naar Manden er ude. Et
Optrin af Marstrands rige
Novelledigtning om disse
beklagelige Forhold viser den
her gengivne Tegning. Skønt
Fruen synes at strutte af
Sundhed, er hun pludselig
blevet saa mat og daarlig, at
der er sendt Bud efter
Lægen. Hendes Hoved med det
smægtende Blik er træt
sunket mod den i hendes
Lænestol anbragte store Pude,
medens han forfærdet føler
hendes urolige Puls. Der er høj
Feber, hun maa straks til
Sengs og være helt i Ro.
Iført Nathue, Slaabrok og
Tøfler staar Ægtemanden
uforstaaende med maabende Mund foran Pigen med
Kamferdraaberne. Underskriften kunde være den samme som
Verset paa et berømt Billede af Jan Steen: »Her hjælper
ikke Medicinen; kun Elskovstrang forvolder Pinen.« —
En yngre Kollega af Marstrand skal engang have sagt:

illustration placeholder
Selskab.


»Jeg er egentlig fuldt saa
dygtig, bare kan jeg ikke dette
med Udtrykket!« Marstrand
forstaar at ramme det
nøjagtigt gennem Grupperingen,
ved Figurernes Bevægelser
og i Ansigternes Miner. Og
dette fuldt saa godt, naar
han i Stedet for at anvende
Pennens noget stride
Stregføring blot skitserer
Tegningen med en Pensel, dyppet i
en Opløsning af Tusch eller
Sepia. Den store Fortæller og
Sjælekender naar da sine olie#
malte Skitsers rent artistiske
Mesterskab. En her gengivet
Tuschtegning har et Emne
fra det mørkeste København;
en ung Matros er i en
Havneknejpe falden i Kløerne paa
en Bande durkdrevne Gavtyve. Især Figuren til højre maa
bringe den store franske Mester Daumier i Erindring. Ved
at se et af Marstrand skitseret Udkast til en Venus, fremstillet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstandt/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free