Nogle Marstrand-Tegninger / 6 (1927) Author: Wilhelm Marstrand, Karl Madsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kortspil i en Værtshuskælder. (Kobberstiksamlingen).

for Paris, udbrød den højtberømte Kritikker Théodore
Duret: »Hvilken smuk Delacroixl« Nogle Franskmænd har
vanskeligt ved at tiltro en dansk Maler
det helt udmærkede. En anden fransk
Kunstkender antog en af Marstrands
fine Landskabsstudier fra Dalarne for
tegnet af Théodore Rousseau.

Ønskede Marstrand sig end i Italien
af og til tilbage til København, saa
ønskede han sig dog ulige oftere i
København tilbage til Italien og har i et Utal
af Tegninger genkaldt sig Erindringer
fra sit Ophold dernede i
Ungdomsaarene. Mange af dem er glimrende,
straalende vidfulde, men det hændte
dog ikke sjældent, at der kom lidt ferskt
og mat i Forsøgene paa at vise, hvor
sødmefyldt Livet formede sig i
Pavestaten eller i Neapel. Derimod hører
Tegningerne fra hans Ophold i
Venedig 1853—54 til hans herligste. Mellem
dem er foruden mange aandfulde
Skildringer af den maleriske By enkelte
Udkast til Billeder, han tænkte at male
efter sin Hjemkomst. Et af dem
nævner han i et Brev til sin Hustru: »Dig,
der med den sovende Paul om Aftenen
i Tusmørket sidder og kigger ud ad
Vinduet.« Det er forunderligt og
bemærkelsesværdigt, at dette nydelige Billede —
her gengivet med sine smukke Farvetoner — er fremstaaet
saa mange Mil fjernt fra det Sted, hvor Kunstnerens savnede
Hustru og Søn havde Udsigt mod Københavns Kirkespir.

Venus fremstillet for Paris.

Et Par Aar efter at han havde haft den Sorg at miste sin
Hustru, foretog han 1869 sin sidste Rejse til Italien. Landet
og Folket fandt han uforandrede. Det
fornøjede ham at gense Italienernes
utvungne Naturlighed, det varmede
ham i Hjertet at være Vidne til deres
Glæde over Børnene, at se smukke
Grupper af unge Mødre sidde paa
Trappestene foran Huse og røgte deres
Smaa. Men han mærkede dog, hvad
han bekender i et Brev, at han med
Alderen havde faaet »betydeligt mere
Vand i Blodet end før«. Han
interesserede sig ikke mere for Løjerne, for
de skønne Romerinders brændende
Øjne, for Saltarello-Dansen til
Tamburinernes Klang. Mere klart end tidligere
saa han, at Italienerne ikke blot morede
sig, men ogsaa sled haardt for Føden. I
Olevano, Ernst Meyers By, var han
mest optaget af Forarbejder til et
Maleri, han ret vilde gøre sig Umage med
at faa efter sit Ønske; mellem
Kompositionsudkastene findes foruden en
oliemalet Skitse mindst fire smukke
Akvareller, af hvilke den største her er
gengivet til Følgeblad. Landboere drager
en Sommermorgen af Sted for at
afhænde deres Varer i Byen. En Bonde
rider paa et Æsel og har faaet sin lille
Pige bag dets Saddel. Da det andet Æsel er godt belæsset,
maa Konen traske af Sted, med sin ene Haand støtte den
tunge Kurv, hun bærer paa sit Hoved, med den anden fast-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>