- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
64

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64
Danske, i Kom Jnlcanpii 1839 og paa Nylaarsmlllugt i Albanerbjergene 1840
over 30, dciinielleni Halvdelen Knnslnere. Og alle søgte de efter bedste Kvne
at lade Italiens Sol lyse ind i deres Sjæle, al nyde (ilæden i Glædens rette
Hjem, »De dejlige Omgivelser af Naturen, af Kvinderne, af Vinen, alt er ind-
rettet paa at slarall’e.
Men — der er nu engang inlel fuldkomment i denne Verden. Haade Sja-I
og Legeme lod melde, al en Nordbo i delle skønne Land dog ikke var i sit rette
Element. Den italienske Sommerbede var bam næsten uudboldelig. Fluerne
og Lojiperne plagede ham, uaglel ban blev en saa øvet Jæger, at han hver
Aflon kunde lade over 40 fra Hid<ser og Stromper fangede Lopper drukne i
Fnniiljcscngcn.
Sæbevand. Allerværst var del med Maven. Denne kunde aldrig i Italien komme
i Orden, skondt han kun spiste lidt, »men det troer jeg ligger i Luften, hvor
man forresten altid søger Aarsagen til det ubegribelige.« Naar han i Bluncbs
Billede paa Thorvaldsens Museum fra Osteriet La Gensola saa interesseret be-
tragter den Langusta, BindesbøU bar bestilt, er det sikkert med Tanker om, at
dette appetitlige Dyr ligger tungt i Maven som en Sten. Og det er netop Be-
tragtninger over sin Maves Tilstand, Marsfrand slutter med den Ytring, som
Lange har givet en ingenlunde tilsigtet Kæ’kkevidde: »Det er som om man
A’ilde sætte en Torsk i fersk Vand at sende en Nordbo til Syden.«
Selv om ikke Legemet, særlig Maven, saa ofte og saa eftertrykkeligt havde
niindel Marstrand om, at han havde »andelsteds hjemme«, vilde Marslrand al-
ligevel ikke i Elverland have glemt, hvor han var født og baaren. Der bang
ved hans Ur en Kæde, som Moderen havde overrakt ham ved Afrejsen, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free