Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Kæde, efter Tidens Skik flettet af Slægtninges Haar, 7 Slags Haar fra Marstrands
nærmeste. Den var Symbolet for de Baand, der knj^tede ham stærkest til Dan-
mark. Halvdelen af hans Breve optages af Forespørgsler om Moderen, Brød-
rene, Tanterne, Onklerne, Fætterne, Kusinerne; han havde den varmeste
Følelse for Slægt og for Hjem. »Den Følelse er den eneste, som kan lokke
Tanken tilbage og det er godt, at den er saa stærk, thi ellers veed jeg skam
ikke, hvordan det vilde gaae med det man kalder Fædrelandskiærlighed.« Fra
det fjerne, set »igennem den store Verdenskikkert,« syntes Danmark kun at
Kardinalen og hans Tjener.
være et lidet, fattigt Land, hvor en Kunstner med Drift og Vilje til at male an-
det end smaa Snustobaksdaaser og »Stykker, hvorpaa der er Fruentimmer
med blottet Bryst eller Lægge,« gik en noget usikker Fremtid i Møde, et Land,
hvor Forholdene var saa bagvendte, at medens der daarligt var Baad til at
bygge et ordenligt Museum for de Mesterværker, Thorvaldsen havde skabt til
Nationens Hæder, aarligt 80,000 Specier bortkastedes til den foragtelige Prin-
sesse i Bom. Vel havde Marstrand mellem Landsmænd ofte brudt en Lanse
for »vor Forfatning, vor Almeenaand og vore andre gode Egenskaber,« men da
han hos Krohns tik en Aargang af »Københavnsposten«, fra hvilken der osede
op lutter Kævl om Kejserens Skæg, personlige Krakilerier, Ravnekrogssladder,
maatte han forstumme og tiltræde »de andres Mening, at det dog var bedre
slet ikke at vide alt det Vrøvl, end leve i det og taale det uden at kunne
standse det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
