Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Moderglæde.
Var Landet end aldrig saa
fuldt af alskens Sniaalighed,
saa var det dog »den Plet
af Jord, hvor — etc.« Her
sled Kommerceraadinde Mar-
strands Hus og her var Hjem-
met. Bien flj’ver ud til de fag-
reste Blomster, men vender
hjem med Honningen til sin
Kube. »Man er dog ingen
Trækfugl eller den evige Jøde,
der maa flakke om for Vinden.«
Rejsen var for Marstrand kun
en Forberedelse til den Livs-
gerning, der skulde udføres
hjemme. »Jeg føler, at det er bedre at have et Hjem, hvor man, om endog i en
mindre Kreds, kan virke med alle Kræfter, end at flakke om som Himlens Fugle
og søge de fedeste Marker.« »Hjem maa jeg, medens jeg endnu er ung,« skriver
han allerede i Jan. 1837, »jeg begynder at ældes, jeg
saar all i mit 27 Aar, og hvor snart komme ikke de 30.« \
Havde Hjemmet end ikke alle Fordele, én drog dog \ >,
mægtigt mod det. »Sneen laa i Morges paa Tagene,« r ’.
skriver han fra Rom Febr. 1839 i et Fødselsdagsbrev til ^-
- - I
Moderen, »og her kan jeg ikke lide at see den, hjemme
derimod hører det til og jeg glæder mig i Tankerne til
mangen en af vore skjønne Vinterdage; saa er dernæst
vore Huse og vore Fruentimmer saa varme og hygge-
lige, at det ordentlig er en Fornøielse at sidde i en varm
Stue og høre Stormen bruse; derimod ere Værelserne
her kolde og tomme for disse elskelige Væsener, som
man ved at undvære dem ret føler Nødvendigheden af.
Det Savn er det, som jeg saa ofte har sagt, der jager
mig bort fra Italien, som ellers i alle andre Henseender
er saa rigt paa Livets Behageligheder.«
Pifter i Fødselsdagsbrevet Aaret efter som sædvanligt
at have spurgt, hvorledes vel den og den af Familjen
lever, tilføjer Marstrand: »Skjøndt 3 Aar ere gaaedc,
er det som jeg saae dem Alle, og jeg vil vist ingen For-
andring finde, naar jeg kommer, men det er mærk-
værdigt, hvad den Tid er løbet. Men lad den løbe, vi
blive evig unge, Aarenes Tal gjør det ikke, jeg er endnu Ener Skriftemaalel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
