Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Da Marslrand fik saadanne Glas, sleg hans Synsstyrke til det dobbelte, og
han var i Øjeblikkel særdeles henrykt over dem, men kom efter nogen Tids
Forløb til mig i en temlig de|)rimcret Sindsslenniing og sagde, at han aldeles
ikke kunde bruge Brillerne til at male med: thi saaledes som Naturen viste sig
for ham gjennem dem, kunde den umulig i N’irkeligheden se ud. Saa skarpe
Contonrer, saa glimrende Farver maatle være et Sansebedrag! Isæ’r havde lian
med Forskra»kkelse igjennem disse I5riller betragtet sine Ahilerier. Han lærte
aldrig helt at forsone sig med dem, uagtet jeg med god Samvittighed kunde for-
sikre ham, at han igjennem Brillerne saa Gjenstandene langt naturligere o: i
Overensstemmelse med hvad andre se, end naar han saa med det blotte Øje.
Denne Anomali, som den berømte Mester saaledes led af, forklarer mig
fuldkommen de Mangler, hvoraf hans senere Malerier utvivlsomt led: klattede,
forvidskede Contourer, urene Farver, og naar Ildtilbederne — deriblandt Kunst-
kritikere af første Rang — ikke have villet erkjende dette, — saa er det endnu
et Bevis, hvorledes Partiaanden gør blind. Marstrand har desuden Fortjenester
nok til at man ikke behøver at rose hans evidente og bevislige Fejl.^«
Om end Marstrands senere Malerier sikkert nok har nogle uheldige Egen-
skaber, der niaaske delvis kan forklares ved Synets Misvisning, er det egentlig
mest forbausende, at denne ikke røber sig mere end den gør. De lodrette Lin-
jer viser sig ogsaa i Marstrands senere Arbejder lige saa skarpt opfattede og
gengivne som de vandrette; intetsteds opdager vi, at »overhovedet alle Gjen-
stande præsenterede sig for hans Øine med abnorm Brede«, at Sol og Maane
viste sig for dem som »tværovale«. Farven er i mange af Marstrands senere
Skitser beundringsværdig. Og Evnen til at gengive enhver Kontur med over-
ordentlig Sikkerhed, Fasthed og Følsomhed, bevarede Marstrand lige til sine
siste Aar. Ganske vist kan i en særlig Gruppe af Marstrands senere Tegninger —
hvortil f. Eks. en Fremstilling af et saltorellodansende Par hører, — Kon-
turerne med Føje betegnes som klattede og uklare. Men det er ikke Øjnenes
Skyld. Det er kun, fordi Papiret har været porøst, en Art Trækpapir. Marstrand
har fundet dette Papir fordelagtigt. Hvor hans Haand dvælede her en Brøkdel
af et Sekund, fremkom Punkter og Klatter, der, hvis det lykkedes at faa dem
paa de rette Steder, meddelte Tegningen en Fyrighed og Livfuldhed , som det
var ham kært at kunne indfange.
Den ubestrideligt mangelfulde Gennemarbejdelse af de store Figurer synes
klarest at vidne om Marstrands svigtende Syn. Det kan jo ikke nægtes, at visse
gamle Vaner i Marstrands Formgivning efterhaanden udvikles til den Manér,
der f. Eks. støder os i Søoficerens Hoved paa »Besøget« og i flere af Marstrands
senere Portrætbilleder. Ikke uden Grund betegnede en Kunstner en Gruppe af
dem som »de afbollede«. Karakteristiken af Enkeltformerne kan i mange af
’ De siste Sætninger er udeladte i >Kunstbladeti. Brevet, der nu findes i Weilbachs Samlin-
ger paa det kgl. Bibliotek, er dateret d. 30. Okt. 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
