Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
de Unge tage fat." Og der er Udliyk, som lyder paa, al han beredte sig lil al
lage Afsked med sine Børn; han liavde lil Poul en Formaning, vigligere end
alle dem, lidligere Breve liavde udlalt. »Julie er ellers en sød Pige, nu gik hun
lil Bal og saae noksaa Hink ud. Hun er mig lil slor Glæde og Nylle. — Ollilie
og Chrisly voxe godl og ere kjærlige og lydige, og Vilhelm er en glad Yngling,
som leer altid. Du var ikke saa glad i din Opvæxt som han er, du har ogsaa no-
get tungt i dil Sind, som du skal vogle dig for at nære. Ulilfredsslillelscns Djæ-
vel, som gande Clausen engang sagde plagede mig, den maa du jage bort og
sige med Oehlensehlager: Og har jeg end ei gjort noget Stort, hvad har saa de
andre I5ængler gjort.«
Den Bryslbelændelsc, som Marslrand havde paadragel sig i Ajiril 1872, synles
nogenlunde hævet under Sommeropholdet paa Fredsholm, uagtet han ogsaa her
af og lil kunde blive mindet om, al Brystet havde lidt alvorlig Skade. Midt i
Marts 1873 brød den atter — temmelig pludseligt — frem med faretruende Vold-
sondied. Han var for medtaget lil at kunne byde Sygdommen synderlig Mod-
stand. Fibiger fortæller, at Marslrand dog vanskeligt kunde forsone sig med
Tanken om at skulle dø. »Du siger jeg maa berede mig paa Døden, sagde han
til mig, da jeg i de tunge Dage, da hans sidste Sygdom først havde grebet ham,
sad ved hans Seng — men jeg kan det ikke, der er en Gjæring i mig, en Higen i
mig, altid fremad, altid fremad, saaledes har det altid været I
— Ikke paa Døden,
svarede jeg ham, den kan intet Menneske berede sig paa, den er Guds Gjerning,
men paa Evigheden — og naar jeg talte til ham om den, gik intet Ord tabt for ham.
Kun een Ting skjød han fra sig, naar jeg mindede om, at ogsaa Kunstens skjonne
Syner kunde i Evigheden komme igjen.« Det undrede Fibiger, thi Marslrand
havde dog ofte selv fremført Spørgsmaalet om, hvorvidt man kunde komme til
at male i den anden Verden, om lian der kunde faa Tid lil al udforme alle de
Ideer, han her maalte lade hgge, og Evne lil at udforme Ideerne bedre, end han i
denne Verden havde magtet. Nu afviste han al Tale om den Sag. Han skal endog
have brugt Udtrykkel: »Sikke noget Sludder!«
En af de siste Dage, Marslrand levede, sendte han Bud efter Galleriets In-
spektør. Da han kom, var Marstrands Tilstand bleven saa ringe, at Familjen
mente, han umuligt kunde tale med nogen Fremmed. Efter Marstrands bestemte
Ønske kom dog Inspektøren ind til hans Seng. Han havde ligget og overvejet
Spørgsmaalet om Indkøbet af el Billede, der var foreslaaet til Galleriel og vilde
nu kun sige, at hans Samvillighed forbød ham al slemme for Købet.
Den 25de Marts 1873 døde Wilhelm Marslrand.
»Sørgefesten var glimrende, men ikke kirkelig,« siger Johannes Fibiger.
Holger Drachmann har skildret den i et smukt Digt og i et Par af de bedste
Sider af hans Kunstnerroman »Med den brede Pensel«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
