- Project Runeberg -  Matematisk Tidsskrift / A. Aargang 1919 /
12

(1919-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de springer i Øjnene enten paa Grund af deres forbløffende
Lethed eller deres urimelige Vanskelighed, og hvad værre er,
man undgaar ikke nu og da at se Opgaver ved Mellemskole-
og Realeksamen, der indeholder dunkle Punkter.

Man vil kunne indvende herimod, at hvad der falder let
for den ene, kan falde svært for den anden, selv om de er
lige dygtige, og heri kan man have nogen Ret; men man vil
vanskeligt kunne hævde, at hvad der er klart og naturligt for
den ene, kan være dunkelt og kunstigt for den anden, naar
ellers Anlæggene for Regning og Matematik er ens.

Hvorledes bør Opgaverne da være?

Lad os tage Opgaver til Mellemskoleeksamen og
Realeksamen hver for sig.

<B>A. Regneopgaver til Mellemskoleeksamen.</B>

Ifølge Lov om højere Almenskoler af 24/4 1903 sluttes
Mellemskolen med en <I>Aarsprøve</I>. Denne bliver for nogle en
<I>Afgangsprøve</I>, for andre en <I>Oprykningsprøve</I> til Realklassen
eller til Gymnasiet. Der maa i Eksamensfordringerne tages
Hensyn til denne Dobbelthed, endskønt den kun for de færreste
bliver en Afgangsprøve.

Som Afgangsprøve betragtet bør Fordringerne i Regning
have en afsluttende Karakter, og Opgaverne bør være af en
saadan Art, at Eleven kan faa Lejlighed til at vise, at han kan
løse saadanne jævne, naturlige og praktiske Opgaver, som Livet
vil kunne stille ham over for, og at han i Behandlingen af Tal
har den Færdighed, som fornuftige Chefer vil kræve, naar han
træder ud i praktisk Virksomhed.

I <I>Procentregning og Rentesregning</I> maa kræves, at Eleven
kan løse fremadgaaende Opgaver og Opgaver, hvor Procenten
søges; tilbagegaaende Opgaver bør ikke spille nogen
dominerende Rolle, men kun gives som underordnede Spørgsmaal.

I <I>Forholdsregning</I> maa han kunne løse alle naturlige
Opgaver i enkelt og sammensat - ligefremt og omvendt -
Forhold, som f. Eks. at finde Prisen paa et Vareparti, naar Prisen
paa et andet er opgivet; dog bør man ikke give Regning med
omvendte Tal uden i de allersimpleste Former. I Regning
med <I>fremmed Mønt og Maal</I> maa han kunne omsætte det
fremmede til dansk Mønt og Maal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:30:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/matetids/1919a/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free